Faglige temadage

Jeg har de sidste to dage været sammen med ca. halvdelen af mine kollegaer på temadage i Blokhus. Det var vældig interessant og vi havde rigtig mange spændende diskussioner i forbindelse hermed. Emnerne for temadagene var anerkendelse, smerter hos præmature og hud mod hud. Alle emner, som vi dagligt stifter bekendtskab med. Hvordan er det vi anerkender hinanden i det daglige arbejde? Er anerkendelse det samme som ros? Hvordan får vi lige sagt til hinanden at der nu igen ikke er ført skemaer, fyldt vand på cpap-varmeren eller noget helt tredje, uden at komme til at krænke hinanden. Det var spændende, rigtig spændende og jeg tror vi alle har fået lidt at tænke over.

Smerter hos præmature var også et ualmindeligt interessant emne. Vi så bl.a. en videooptagelse af tre små spædbørn, som fik taget en blodprøve. Det var ren tortur og vi var flere, som til sidst nærmest ikke havde lyst til at se optagelsen færdig. Det er jo en patient gruppe, som ikke uden videre selv siger til hvis de har ondt og det kræver et trænet øje at observere de somme tider meget utydelige signaler, disse små bitte mennesker sender.

Det sidste emne vi havde på programmet denne gang, var hud mod hud. Hvad er så det, vil nogen måske spørge. Men forhåbentlig kun de som ikke har kendskab til neonatalsygepleje:)

Flere studier viser, at de små præmature børn har stor gavnlig effekt på flere måder, af at ligge hud mod hud på mors (eller fars) bryst. Det bedrer ofte både respiration, hjerterytme, temperatur og ikke mindst beroliger og giver nærhed. Vi er har gjort det længe på vores afdeling, men kan jo altid blive endnu bedre.

Det var et par super hyggelige dage og ikke mindst mandag aften, da der ventede os en overraskelse. Vi fik besøg af en zumba instruktør og så måtte vi ellers i gang med at få os godt og grundigt rørt efter de mange timer, hvor vi bare havde siddet stille og lyttet og diskuteret. Det er længe siden jeg har moret mig så meget, det zumba, det er da bare for sjovt:)