torsdag den 23. september 2010

Højt til "loftet"

Jeg elsker sådan en septemberdag, hvor solen skinner og himlen er blå. Der suges energi og d-vitamindepoterne forsøges øget i stor stil.

En lille tur rundt i haven her i formiddag er det blevet til. Jeg skulle lige se hvilke blomster der stadig lyser op. Til min glæde opdagede jeg, at mine asters er begyndt at vise sine smukke små blomster og der er rigtig mange knopper i år, det bliver et smukt syn, er jeg sikker på.

Sankt Hans urten er også på sit højeste lige nu og bierne summer omkring dem, især på sådan en dag som i dag.

Længere tilbage i haven står min lille syren. Det er et skud jeg fik sidste år fra mine forældres have. Det er efter sigende en af de ægte syrener og den har de smukkeste mørke rødlilla blomster, når der er sæson for den. Jeg er spændt på at se hvor mange år der går inden den kommer i blomst. Den er vokser godt i år.

Lige ved siden af står et lille tempeltræ. Det fik jeg for flere år siden og da var det blot en lille gren med ganske få blade. Det vokser langsomt og har slet ikke den rette plads, men da Palle pønser på at lave hele haven om og anlægge en havedam, så får det lov at stå hvor det står. Det er godt med læ mellem bøgehækken og en eller anden form for thuja.

4 kommentarer:

  1. Det har da også været helt forrygende de sidste par dage.

    SvarSlet
  2. Og solen er stadig fremme, ingen overjakkke, da jeg gik hen med eftermiddagsmadpakker til folkeholdet, skønt :-)

    SvarSlet
  3. Skønt vejr, men nu trækker det op her hos os... Øv... ;( Det varer ikke længe før vi skal til at finde andre metoder til at få fyldt D-vitamindepoterne op... ;o)
    Skøn tur i din have; jeg nyder faktisk efterårsblomsterne meget mere end sommerblomsterne. Vi trænger li' som mere til "positiver" nu, og der er Sankt Hans urten fantastisk - den blomstrer jo i rigtig lang tid...

    SvarSlet
  4. Ja, Eva, men nu er det vist også slut.

    Lene, mon ikke de gjorde godt de eftermiddagsmadpakker.

    Blæksprutten, Jeg kan kun give dig ret. Om sommeren og i foråret er der, ud over at dagene bliver længere, mange ting der lyser op, så man glæder sig næsten mere over de sidste sene blomster der kommer inden frosten får det hele til at se vissent ud.

    SvarSlet