fredag den 24. september 2010

Bip bip

Jeg fik en sms i går: Kunne du mon være interesseret i noget af mors tøj? Jeg tager hjem til mor i morgen. Hvis du har lyst til at komme er du velkommen. Så kan du selv kigge. Knus din kusine.

Min kære kusine, mistede i forrige uge sin mor, som desværre, som så mange andre, tabte kampen til kræften. Min kusine skal nu i gang med at tømme sin mors hus og hun er helt alene om det. Min kusines mor har for mange år siden været gift med min onkel og det kom der min kusine ud af. De blev skilt, da min kusine var helt lille, og min "tante" valgte karrieren og min kusine frem for en ny mand og flere børn. Jeg er kommet meget hos min kusine og hendes mor, da jeg var barn. Vi boede i nærheden af hinanden og vi er jævnaldrende og hyggede os i hinandens selskab. Min kusine har aldrig selv fået børn og blev skilt fra sin mand sidste år, så det er nok lidt tvivlsomt om hun i det hele taget får nogen. Hun har stadig sin mormor, men hendes far, min onkel døde for 3 år siden også af kræft. Så hun er meget alene om denne triste opgave. Efter et par flere sms'er kunne jeg høre, at hun gerne vil, at jeg kommer og er sammen med hende i dag, så det gør jeg, uanset om jeg så kan bruge noget af hendes mors tøj eller ej.

4 kommentarer:

  1. Det er altid godt at mærke efter hvor man skal være - og så gøre det.
    God weekend til dig og dine.

    SvarSlet
  2. Det er dejligt at du støtter din kusine i denne svære tid. Uha, hvor er der dog mange, der taber kampen mod kræften - det gjorde min mor også.
    Klem og ha' en god dag, Charlotte.

    SvarSlet
  3. Det er dejligt for din kusine at have dig som støtte i denne svære tid!
    Faldt tilvældigvis over din hyggelige og kreative blog. Jeg meldte mig straks som ny fast læser - du er velkommen til at kigge forbi min blog, hvis du har tid/lyst ;o)
    Kh Karen

    SvarSlet
  4. Deri har du ret, Sigrid.

    Madame, alt for mange efter min mening.

    Tak Karen og velkommen til:)

    SvarSlet