fredag den 17. december 2010

Pullerværk

Dagene går og snart er det jul. Egentlig er jeg næsten klar. Gaverne er købt og småkagerne er bagt, julehilsnerne ryger i postkassen efter weekenden, så for min skyld kan det godt blive jul. Men der er stadig et par ting jeg gerne vil have lavet inden jul, hvis jeg når det, det er absolut ikke et must, men det ville være hyggeligt med lidt hjemmelavet konfekt eller hjemmelavede kransekagestykker, nu får vi se. Lige nu synes jeg ikke rigtig, at jeg når noget. Kender du det. Hvis du bliver spurgt: Hvad har du så lavet i dag?...- Mit svar ville være...øhhh!...Joo...Jeg har vasket et par maskiner vasketøj, fået det tørret og lagt sammen, skrevet et par julekort og bagt boller - det er min tur til at medbringe til aftenskaffen på arbejdet. Men strikkepindene... bare de ikke visner. Jeg har en lille køretrøje på pindene, som skal bruges til barselsgave og af futterne mine drenge har bestilt er kun et par strikket men ikke monteret og filtet. SUK!! Det bliver kun til noget pullerværk. Men bollerne, de er lækre skulle jeg hilse og sige. Det er juleboller, som indeholder farin, kanel, nelliker og kardemomme, her dufter skønt af jul. Så må min trang til at begrave mig i strikketøjet vente, for jeg skal altså lige være helt klar, der er jo kun en uge igen:)

2 kommentarer:

  1. Hør dig lige - du er færdig med gaver og småkager, og så påstår du at du ikke når noget?Jeg er liiiige lidt imponeret, og jeg lover dig at strikkepinde kan ikke visne - heller ikke rådne. Jeg ved det for jeg har forsøgt.

    SvarSlet
  2. Herovre er det lige omvendt. Jeg strikker og strikker og glemmer alt det andet.
    Mangler stadig 1 hel strømpe str. 42 med masser af snoninger samt 80% af et Ishbel sjal. (Suk)

    SvarSlet