tirsdag den 7. juli 2009

Små miljøaktivister

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at mine drenge nyder deres sommerferie til fulde. Trillingerne går til sommerferiesvømning og det er en helt fantastisk investering. Det har ganske vist ikke kostet noget, det er et tilbud fra kommunen, men tiden er givet godt ud. De elsker det simpelthen. Selv Frederik, som blev meldt til med armen vredet halvt om på ryggen, dels af hans brødre og dels af hans forældre (føj da). Han har altid været meget vandskræk, men det har vendt fra og med denne sommer. Han er bare så glad for det svømning - god for det, så har moren ikke helt så dårlig samvittighed over at have "tvunget" ham afsted. Anders, min førstefødte, bruger stort set alle sine feriedage på en ny anlagt streetbane, sammen med bedste-kammeraten. Dejligt med så aktive børn. I søndags, fandt de dog på at lave noget sammen. De bad om en stor sort sæk, for de ville samle flasker:-) Nogle timer senere stod der så en fyldt sort sæk i indkørslen. Det var ikke flasker den var fyldt med men affald! Flaskerne de havde fundet var solgt, men nu da de havde sækken med kunne de lige så godt samle affald rundt omkring i byen, særligt omkring skolen, sagde de. "Mor", sagde Anders "vi har bare leget miljøaktivister" og "far kan da bare tage sækken med i traileren, næste gang han kører på lossepladsen, ikk'" Ja, ja, mon de er lige så miljøbevidste om 3-5 år, man kan kun håbe:o)

2 kommentarer:

  1. jA, DET ER NOGLE GÆVE GUTTER. Borgerforeningen burde faktisk belønne dem med en is eller lignende. Det er jo i alles interesse at byen ser pæn ud. Knus Trillemormor

    SvarSlet
  2. Ja, men jeg tvivler på at de som sidder i borgerforeningen er klar over hvad nogle af ungerne i byen bedriver sommerferien med;-)

    SvarSlet