Eric - en hvid kænguru

Så er vi hjemme fra en vidunderlig ferie. Turen gik til Østrig, som er vores foretrukne feriemål. Vi har været der mange gange tidligere både på sommer- og efterårsferie. Det er desværre endnu ikke blevet til en vinterferie i dette smukke land. Det er temmelig dyrt at tage på vinterferie, når man er 6 personer, der skal have liftkort og leje ski osv. Så det må vente lidt endnu.

Når vi kører til Østrig har vi sommetider valgt at overnatte på vejen. Tidligere har vi overnattet i nærheden af Rothenburg ob der Tauber. Det har været for at besøge Käthe Wolfahrt. I år valgte vi imidlertid at kombinerer vores overnatning med et besøg hos den kennel, der har vores lille hund, som efterhånden var blevet 4 uger. Mere om den senere.

Vores overnatningssted, Arhöna, i Hohenroda råder over cirkusvogne, værelser, lejligheder og sågar et lille slot, som de kalder det, hvor man kan overnatte. Det er et sted, hvor man kan komme på rideferie, hvis man er til heste, og ham som har vores hund har andel i dette sted. På stedet er der ud over hunde og heste også kaniner, marsvin, påfugle og kænguruer. Lige et sted for vores drenge.

Det med kænguruerne begyndte i januar måned, hvor vores vært, som i øvrigt også er dyrelæge, tog kænguruen Eric i pleje. Eric var blevet udstødt af sin flok pga. sin hvide farve. Albino kænguruer er meget sjældne. I foråret forsøgte man at sætte en mage ind til Eric, men hun sprang over den 3 meter høje indhegning og forsvandt.

Først på sommeren forsøgte man så påny med en mage til Eric. Denne gang var det en hun, som stadig havde en unge i pungen. Denne hun er indtil videre blevet i indhegningen og man håber de to med tiden bliver et par. Herunder billeder af hunnen og ungen.



Det er naturligvis ikke gratis at opfostre en kænguru, så i april måned fik Eric en sponsor. Hvem andre kunne det vel være end det berømte skomærke KangaROOS.

Lidt stemningsbilleder fra Hohenroda.

Til den ene side en hyggelig lille landsby.

Til den anden side en næsten høstklar kornmark.

En charmerende lille træmand.

En anderledes blomsterkrukke.

Jeg synes den var lidt sjov og må konstatere, at det kun er fantasien der sætter grænser, når det drejer sig om udsmykning. Jeg var helt henne og kigge på disse bukser, jeg troede nemlig først det var et eller andet kunstmateriale de var lavet af. Men det var et par slidte cowboybukser, som var blevet stivet i et eller andet.