søndag den 13. juni 2010

Som et lyn fra en klar himmel

Billedet er fra www.netdoktor.at

Så blev også vores familie "ramt af lynet". Min far er i dag blevet indlagt akut med en blodprop i hjertet. Jeg tænkte, jeg måske kunne skrive mig lidt ud af chokket.

Min mor ringede og var helt ude af den, hun meddelte, at min far snart ville blive hentet af en ambulance fordi han havde stærke brystsmerter og havde haft det mere eller mindre siden i aftes. Vi bor heldigvis så tæt på hinanden, at jeg hurtigt kunne komme op være der for dem begge. Hele vejen tænkte jeg, hvad kan jeg lige gøre, hvad kan jeg handle på. Men det var min far det her handlede om, og jeg kunne slet ikke tænke fagligt, på trods af at jeg faktisk har været i praktik på hjertemedicinsk afdeling da jeg var under uddannelse.

Da jeg kom ind, troede jeg, jeg så en levende død, der lige var kommet ud af badet. Han var fuldstændig klamt svedende og farveløs af smerte og jeg var ikke det mindste i tvivl om, at det her var alvorligt. Min mor havde flere gange i aftes og i nat spurgt om de ikke lige skulle ringe til lægevagten, men det mente det stædige rad ikke var nødvendigt. Først da smerterne blev uudholdelige bad han min mor ringe til lægen og da der var ventetid på telefonen på ca. 10 min. bad han hende ringe 1-1-2 og når min far selv beder om det, så er det alvor.

Min tålmodighed slap op, da vi havde ventet 20 min. og jeg ringede til alarmcentralen for at høre om de var på vej og for at sige, at de altså ikke skulle køre søndagstur op til mine forældre, min far havde nemlig lagt sig i sengen og var foruroligende dårlig. Heldigvis fik jeg at vide at de ville være fremme inden for 5 min. og det var de. Min far fik ilt og nitroglycerin, som ingen virkning havde overhovedet. Han fik taget et EKG og der var ikke tvivl om at han havde en blodprop, så de kørte afsted med ham med blå blink og fuld udrykning. Tilbage stod jeg med min mor, som var meget ulykkelig og rystet. For rystet til selv at køre ind på hospitalet. Palle og jeg kørte med hende derind.

Da vi kom frem mindre end 1 time efter de var kørt med min far, havde han allerede fået lavet en ballonudvidelse i en af kranspulsårerne og var kørt på afdelingen. Han havde det efter omstændighederne godt men var meget meget træt. Vi var alle sluppet med skrækken. Desværre kunne de se, at der flere steder i hjertets kranspulsårer er forsnævringer, så han skal lidt senere have lagt en til to flere stents ind.

Hele vejen bevarede jeg fatningen og var den "stærke" og forholdsvis faglige/saglige, som var der primært for min mor, men jeg skal da lige love for min reaktion er kommet efterfølgende. Nu hvor der igen er ro på og jeg ved han har det godt, så er jeg helt flad. Jeg har tudet, er rystet og fuldstændig tappet for kræfter. Der er lige lidt der skal bearbejdes, så det er godt jeg går ind i en friuge.

13 kommentarer:

  1. Håper det går riktig godt med din far. Tenker på jer.
    Knus, Kristin

    SvarSlet
  2. Jamen, kære Charlotte, jeg skal love for, at det kommer som lyn fra en klar himmel. Heldigvis går det rigtig hurtigt, når først man er kommet i behandling. Jeg kan godt forstå, at du er tappet for kræfter - du har jo været "på" de sidste uger. God bedring til din far herfra.

    SvarSlet
  3. Tusind tak, Charlotte og Kristin. Nu kan det vist kun gå fremad. Vi er i hvert tilfælde fortrøstningsfulde og ved han er i gode hænder.

    SvarSlet
  4. Charlotte, vi kan aldrig være faglige og professionelle, når det er vores kære det gælder. God bedring til til din far og knus

    SvarSlet
  5. God bedring til din far, og pas på dig selv.

    SvarSlet
  6. Puha- det var en slem omgang for jer alle. Jeg kan heldigvis høre, at du har reageret fuldstændig normalt. Du er nemlig ikke sygeplejerske men datter i denne sammenhæng og al den slags tillærte viden man får i en praktiksituation og som ikke holdes ved lige er ikke brugbar viden i sådan en situation. Jeg reagerer lige som dig ved at handle og ordne og så blive flad og tude bagefter. Det tror jeg selv på er til stor hjælp og gavn for alle andre og tuderiet og rysteriet er til gavn for en selv så man kan komme ovenpå igen.
    Godt din far kom på sygehuset selvom det fortæller lidt om hvor dårligt vores sundshedssystem fungerer i dag og hvor lang ventetid der er alle vegne. I bor endda ikke særligt langt fra storbyen men os, der bor endnu længere væk har meget mere grund til at være nervøse. Håber din far er i bedring og at I får hjælp nu.

    SvarSlet
  7. Pu-ha for en forskrækkelse. Jeg kan godt forstå, at du er helt drænet.
    Når man står i situationen kører det hele jo på adrenalin og man er "på" i en sjælden grad. Dejligt at du kunne handle dig ud af situationen. Der er en del mennesker, der går helt i baglås og panik og overhovedet ikke er i stand til at handle.
    Jeg håber din far er i god bedring.
    KH FP

    SvarSlet
  8. Tak, Lene, men vi vil jo nok altid prøve:)

    Tak, Sandra, jeg skal gøre mit bedste, skal jo også tænke på børnene.

    Karin, du har ret. Jeg tror man skal være glad for at være i stand til at bevare overblikket i situationen og så give sig selv lov til at reagere bagefter.

    Tak Frau Putz, han har det heldigvis efter omstændighederne godt.

    SvarSlet
  9. Pyh ha, sikke en historie, jeg håber han hurtigt kommer helt oven på igen :)

    SvarSlet
  10. Åh nej, sikke en forskrækkelse, Charlotte! Men det er godt at læse, at din far har det rimeligt nu og kan få lagt stents ind, der kan hjælpe ham yderligere. Jeg kender også til at være den stærke i forhold til sine forældre og til at være fuldstændig tappet for kræfter og overskud bagefter. Godt du var der så hurtigt - jeg er sikker på, at du har været en enestående støtte!

    SvarSlet
  11. Tak, Trine, han er i hvert tilfælde utålmodig efter at komme hjem igen, det skulle være et godt tegn:)

    Madame, jeg håber det. Man vil jo gerne gøre hvad man kan. Og der går nok lidt endnu inden jeg er helt over chokket.

    SvarSlet
  12. Pyha, jeg håber det bedste for ham! Sikke en omgang, håber I alle har fået pusten igen...

    SvarSlet
  13. Tak, Linda. Det begynder at hjælpe:) Nu håber vi bare han kvitter smøgerne, permanent!

    SvarSlet