Veloverstået

er heldigvis Olivers operation og det er gået fint. Han brugte næsten hele dagen på at sove "rusen" ud og vi fik lov til at køre hjem i aftes. Han havde været SÅ sej og tapper. Havde fået Emla-plaster på begge hænder efter alle kunstens regler og var helt klar på hvad der skulle ske. Desværre har han så mange små ar på hænderne efter tidligere indgreb, at det ikke var før fjerde forsøg det lykkedes at få lagt en venflon. Det var så synd, for han fandt sig troligt i de tre første forsøg, først da man var nødt til at lægge den i en vene, hvor Emla-plastret ikke havde overfladebedøvet, stod han af. Da havde han fået nok og ville hjem, så kunne vi bare komme an anden dag, så han kunne få nyt plaster på. Det hele kulminerede og angsten viste sit grimme ansigt. Det var hårdt, men heldigvis havde moren stadig den lille snert af ro og evne for "overtalelse", han havde brug for og i løbet af et splitsekund, lå venflonen hvor den skulle og Oliver blev bedøvet. Resten gik planmæssigt og selve operationen tog kun godt ½ time. Nu er der så bare lidt postoperative smerter, men dem kan jeg heldigvis godt selv tage mig af, det behøver vi ikke være indlagt for:)