mandag den 7. juni 2010

Veloverstået

er heldigvis Olivers operation og det er gået fint. Han brugte næsten hele dagen på at sove "rusen" ud og vi fik lov til at køre hjem i aftes. Han havde været SÅ sej og tapper. Havde fået Emla-plaster på begge hænder efter alle kunstens regler og var helt klar på hvad der skulle ske. Desværre har han så mange små ar på hænderne efter tidligere indgreb, at det ikke var før fjerde forsøg det lykkedes at få lagt en venflon. Det var så synd, for han fandt sig troligt i de tre første forsøg, først da man var nødt til at lægge den i en vene, hvor Emla-plastret ikke havde overfladebedøvet, stod han af. Da havde han fået nok og ville hjem, så kunne vi bare komme an anden dag, så han kunne få nyt plaster på. Det hele kulminerede og angsten viste sit grimme ansigt. Det var hårdt, men heldigvis havde moren stadig den lille snert af ro og evne for "overtalelse", han havde brug for og i løbet af et splitsekund, lå venflonen hvor den skulle og Oliver blev bedøvet. Resten gik planmæssigt og selve operationen tog kun godt ½ time. Nu er der så bare lidt postoperative smerter, men dem kan jeg heldigvis godt selv tage mig af, det behøver vi ikke være indlagt for:)

5 kommentarer:

  1. Dejligt for jer - og især Oliver - at operationen er vel overstået. Det er en sej gut, du har, men jeg kan bestemt godt forstå hans tålmodighed bristede; så er det godt at ha' en mor med gode overtalelsesevner... ;-)

    SvarSlet
  2. Det er en barsk omgang for sådan en lille dreng med alle de operationer. Men han lader til at være en sej fyr. Godt at hans mor er sygeplejerske og kan holde hovedet koldt!

    SvarSlet
  3. Årh, lille pus. Man bliver så utroligt lille i en hospitalsseng! Godt, at det var hurtigt og planmæssigt overstået.

    SvarSlet
  4. Pyha, hvor er det godt at det overstået - nu håber jeg, Oliver hurtig er helt frisk igen. Dejligt at I kunne komme hurtigt hjem, og at du nu kan passe hjemme!

    SvarSlet
  5. Tak for alle jeres søde bemærkninger. Den lille patient har det super fint og trives i vante omgivelser, får ikke længere smertestillende og er allerede begyndt at spørge efter hvornår han igen må komme i skole:)

    SvarSlet