Jeg er rigtig glad for min lille have. Ikke fordi jeg sådan går og graver og roder i haven - det er Palles domæne, men sådan at sidde og nyde haven, det er mere mig. Så Palle har frit slav, næsten. Jeg skal nok komme med min mening og ønsker vedr. blomster og andre vækster, men anlægning af haven, det er Palle og han nyder det.
De sidste par dage har han gået og tumlet med et lille projekt. Han og drengene er blevet enige om, at der skal laves et lille bålsted i haven. Men da haven ikke er særlig stor, er det jo lige med at finde den helt rigtige plads. Den mener de, er for enden af haven, hvor den er bredest og hvor aftensolen lige når ned med sine stråler. Lige dér, hvor trampolinen står, eller rettere stod, for projektet har taget sin spæde start med at få trampolinen flyttet ned i den anden ende af haven, hvor der først måtte flyttes en buksbom og en lille hortensia, for at gøre plads til den store runde ting. Haven er meget smal hen forbi vores terrasse, så trampolinen måtte på højkant og trilles gennem haven, heldigvis var der ingen der kom til skade.
Nu er pladsen så klar til næste etape, jeg er noget spændt på dette projekt. Jeg har absolut ingen anelse om hvordan det må blive, men drengene glæder sig til de kan sidde ved gløderne og riste snobrød, når de lige om lidt får sommerferie.
Jeg synes, det er en supergod idé med en bålplads, når I har børn, Charlotte - jeg ville have elsket at have sådan en, da jeg selv var barn.
SvarSletPyha, godt der ikke skete noget, da trampolinen blev flyttet, det ser drabeligt ud :-)
Ha' en dejlig dag!
Sikke en god idé-vi har selv haft meget fornøjelse af bålplads. Skumfiduser, mariekiks og snobrød, uhmm:-)
SvarSletMadame, som gammel spejder kan jeg kun bifalde idéen og jeg glæder mig faktisk også lidt. Og hvad trampolinen angår - puha, det var ikke sjovt at flytte den.
SvarSletCharlotte, drengene har spurgt om vi også har købt skumfiduser, lige nu laver de dem når vi griller. Men snobrød - det bliver et sikkert hit, håber bare jeg kan finde ud af at lave en go' snobrødsdej, det er ikke helt lige meget hvordan den bliver, mon ikke jeg kan google en...
Det er så dejligt med en bålplads; vi har rigtig meget fornøjelse af vores...
SvarSletNu har jeg set at man kan flytte en stor trampolin ved at trille den...;-) Vi skal ha' vores flyttet, og vi har gjort os mange overvejelser om hvorvidt det var muligt på den måde... Men det skal da nok være rimelig stille vejr, så vinden ikke kan få fat i den... Py ha...
Deri har du helt ret, Blæksprutten. Der kom faktisk lige en vind mens jeg rendte efter kameraet, det var ikke sjovt. Men nu er den flyttet.
SvarSlet