Jeg sover let for øjeblikket. Let og uroligt. Det er min far der er i tankerne. Utroligt, man ikke kan lægge det fra sig. Nu er det jo gået godt og han har det fint. Er utålmodig efter at komme hjem og det siges at være et godt tegn. Det er altid godt at man er klar til at komme videre i livet. Men jeg kan frygte at han ikke stopper op og tænker over alvoren. Jo, der er ingen tvivl om at han er blevet forskrækket og bange, men nu er det jo gået godt og så er det vel bare det.
Her er det ulempen ved at være uddannet i sundhedsvæsnet kommer ind. Man ved nogen gange for meget. Tænker prognoser og risici. Jeg ved jo godt, at det ikke kun er det at have overlevet et hjerteinfakt, men hvor stort var det mon, hvor meget af hjertemuskelen er blevet beskadiget af iltmangel. Muskelceller der har været udsat for iltmangel dør og erstattes efterhånden af bindevæv. Bindevæv som ikke leder impulser lige så effektivt som muskelceller. Får han så arytmier (rytmeforstyrrelser) osv. osv.
Ville ønske jeg kunne lægge tankerne fra mig, bare for en stund. Jeg er bestemt ikke klar til at skulle undvære min far endnu, det er man vel aldrig, men han er kun 65 år, det er alt for tidligt. Og hvad med min mor, hun har det også svært lige nu. Har mange tanker der kværner, hvad nu hvis..., hvad nu hvis... Men hun ved jeg er her og gerne lægger øre til. Også mine drenge ville blive sønderknust, hvis morfar ikke var her. Anders på 13 siger altid; min ven morfar...
Kunne jeg da bare lægge tankerne fra mig.
.JPG)
Jeg kender godt det med at være på begge sider, altså have en viden fordi man er "indenfor branchen" samtidig med at man er pårørende. Det er meget svært, så jeg tror ikke det lige er noget vi lægger fra os....
SvarSletSynes også det kan være svært ikke at være "for moraliserende" nogle gange fordi man har den viden man nu har. Det synes jeg i hvertfald er en balancegang for mig....
God bedring med din far, godt at høre at han er i bedring.
Måske det slet ikke er meningen at du skal lægge det bort - endnu?
SvarSletMåske du blot har brug for lidt tid - til at bearbejde og rumme?
- uanset hvad, så er jeg glad for at læse at din far er i bedring og gerne snart vil hjem:-)
God tirsdag til dig og dine.
Min far døde av lungecancer for 3 år siden, så jeg vet hva du er redd for å miste. Han er med meg hver dag, men ikke på den måten jeg helst vil. Så bruk litt tid på å bearbeide før du går videre, og det er godt at din far har travelt med å komme hjem, komme inn i hverdagen igjen, unna unntakstilstanden. Fortsatt god bedring til din far, tenker på deg og dine...
SvarSletDiana, Sandra og Kristin, tak for jeres søde ord.
SvarSletDiana du har ret, det er en svær balancegang. Man vil jo helst heller ikke være bedrevidende med løftede pejefingre, men det er lidt svært at undgå, når man selv er bange for at miste.
Sandra, jeg tror du har helt ret i at det er ok at bruge tid på at "slikke sine sår".
Kristin, det gør mig ondt at høre du har mistet din far for 3 år siden, han kan da næsten heller ikke have været særlig gammel.
Du har rett Charlotte, han ble bare 55 år...og 65 år er heller ingen alder, vi har ingen å miste av våre kjære, slik er det vel for de fleste av oss.
SvarSletKristin, selv om det er et livsvilkår, at vi alle skal herfra, vil vi jo helst at det bliver i så høj en alder som muligt, hvis man vel at mærke ellers er rask og har det godt. Min mand har for nylig mistet sin tante, som også var syg af cancer. Hendes nærmeste syntes det var så hårdt til sidst, at de faktisk var lettede over at hun fri fred, men derfor er det jo stadig en stor sorg at miste.
SvarSlet