Som et lyn fra en klar himmel

Billedet er fra www.netdoktor.at

Så blev også vores familie "ramt af lynet". Min far er i dag blevet indlagt akut med en blodprop i hjertet. Jeg tænkte, jeg måske kunne skrive mig lidt ud af chokket.

Min mor ringede og var helt ude af den, hun meddelte, at min far snart ville blive hentet af en ambulance fordi han havde stærke brystsmerter og havde haft det mere eller mindre siden i aftes. Vi bor heldigvis så tæt på hinanden, at jeg hurtigt kunne komme op være der for dem begge. Hele vejen tænkte jeg, hvad kan jeg lige gøre, hvad kan jeg handle på. Men det var min far det her handlede om, og jeg kunne slet ikke tænke fagligt, på trods af at jeg faktisk har været i praktik på hjertemedicinsk afdeling da jeg var under uddannelse.

Da jeg kom ind, troede jeg, jeg så en levende død, der lige var kommet ud af badet. Han var fuldstændig klamt svedende og farveløs af smerte og jeg var ikke det mindste i tvivl om, at det her var alvorligt. Min mor havde flere gange i aftes og i nat spurgt om de ikke lige skulle ringe til lægevagten, men det mente det stædige rad ikke var nødvendigt. Først da smerterne blev uudholdelige bad han min mor ringe til lægen og da der var ventetid på telefonen på ca. 10 min. bad han hende ringe 1-1-2 og når min far selv beder om det, så er det alvor.

Min tålmodighed slap op, da vi havde ventet 20 min. og jeg ringede til alarmcentralen for at høre om de var på vej og for at sige, at de altså ikke skulle køre søndagstur op til mine forældre, min far havde nemlig lagt sig i sengen og var foruroligende dårlig. Heldigvis fik jeg at vide at de ville være fremme inden for 5 min. og det var de. Min far fik ilt og nitroglycerin, som ingen virkning havde overhovedet. Han fik taget et EKG og der var ikke tvivl om at han havde en blodprop, så de kørte afsted med ham med blå blink og fuld udrykning. Tilbage stod jeg med min mor, som var meget ulykkelig og rystet. For rystet til selv at køre ind på hospitalet. Palle og jeg kørte med hende derind.

Da vi kom frem mindre end 1 time efter de var kørt med min far, havde han allerede fået lavet en ballonudvidelse i en af kranspulsårerne og var kørt på afdelingen. Han havde det efter omstændighederne godt men var meget meget træt. Vi var alle sluppet med skrækken. Desværre kunne de se, at der flere steder i hjertets kranspulsårer er forsnævringer, så han skal lidt senere have lagt en til to flere stents ind.

Hele vejen bevarede jeg fatningen og var den "stærke" og forholdsvis faglige/saglige, som var der primært for min mor, men jeg skal da lige love for min reaktion er kommet efterfølgende. Nu hvor der igen er ro på og jeg ved han har det godt, så er jeg helt flad. Jeg har tudet, er rystet og fuldstændig tappet for kræfter. Der er lige lidt der skal bearbejdes, så det er godt jeg går ind i en friuge.