onsdag den 10. juni 2009

Dejligt med lidt regn til haven

Skyerne hænger tunge og våde i dag. Vejrudsigten lover mange mm vand. Vist nær de 30 og normalen for juni er 55 mm. Det må da betyde, at resten af juni bliver mere eller mindre tør:) Vores regnmåler viser dog, at vi kun har fået 1 mm i dag indtil nu, så det kan da godt se ud til det kommer til at regne hele dagen, hvis vi skal nå op på de 30 mm. De lover også torden, men det er heldigvis ikke begyndt endnu. Jeg er ikke så vild med tordenvejr og slet ikke når min familie ikke er hjemme.


Alt den regn er ikke så skidt endda. Vores nyplantede små sommerblomster, er jeg sikker på, er godt tilfreds og jeg synes faktisk det er lidt hyggeligt, når man kan sidde varmt og tørt og hygge sig med sit strikketøj. Et par levende lys kommer også mere til sin ret på en regnvejrsdag end i solskin. Nej, jeg klager ikke, for jeg skal ikke nødvendigvis ud før i eftermiddag, og da er det bare for at køre på arbejdet.

Så hynderne til stolene må vente i boksen lidt endnu. Og vi må vente med at sidde ude lidt endnu. Jeg håber I der ude får en dejlig dag på trods af regnen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar