tirsdag den 19. juni 2012

Hektisk og hyggelig

Det må absolut være de to ord der bedst beskriver min weekend. Ikke et ord om at det allerede er tirsdag, vel. Jeg er vel nok lidt tilbøjelig til at lave alt for mange planer for mine friweekender, men sådan er det nok, når man arbejder hver anden weekend. Det er det i hvert fald for mig. Jeg glæder mig faktisk helt til efteråret, for der bliver der lavet lidt om på min arbejdsplan. Dels skal jeg have nogle få dagvagter, helt efter eget ønske og dels skal jeg kun arbejde 7 weekender ud af 18, i forhold til de 9 ud af 18 jeg arbejder nu. Jeg er spændt på det og håber det bliver godt.

I denne weekend var i i Løkken fredag aften, vi skulle op og hilse på lille Melis, den ene af Dinas hvalpe, som efterhånden er ved at være ½ år gammel. De to uldtotter skulle lige gøre sig lidt til for hinanden og Dina skulle lige fortælle Melis, at det altså stadig er hende der er ældst og derfor også er den der bestemmer, herefter gik det super fint med de to sammen. Hun er så dejlig den lille. Rigtig forkælet og usædvanlig velplejet. Det er rigtig dejligt at se, hun er jo lidt "vores" hvalp og det betyder altså noget for mig, at jeg kan se hun har det rigtig godt - dejligt:-)


Lørdag tog vi hul på endnu en skøn dag. Først på dagen gik turen syd over. Jeg skulle jo til Silkeborg sammen med Charlotte, men først skulle vi lige hygge lidt sammen hos Charlotte og familie. Det var en skøn dag. Dejligt at vores børn i den grad nyder hinandens selskab. En tur til Silkeborg, hvor jeg slet ikke havde tid til at bruge kameraet, udløste dog en pose fuld af garn og nu skal jeg snart i gang med et nyt projekt, nemlig denne her, i garnet her under.

Jeg er så spændt på at komme i gang, men mangler både pinde og wirer, fordi jeg har gang i alt for meget på én gang...

Søndag gik turen til Nordsøen Oceanarium med min lillebror og hans kæreste og hendes søn. Min lillebror havde skaffet os billetter og vores drenge og min brors kærestes søn er jævnaldrende, så der var hygge på alle fronter. Min kære lillebror, som jo for knap 1½ år siden blev vraget af hvad han troede var sit livs kærlighed, har heldigvis fundet lykken igen sammen med den sødeste kvinde. Det er SÅ dejligt for ham og faktisk må jeg tilstå, at jeg nyder det rigtig meget, for jeg har fået meget mere med min bror at gøre end jeg nogensiden tidligere har haft og det er faktisk rigtig dejligt.

2 kommentarer:

  1. Super sød trøje! Den får du nok snart lavet.....
    Dejligt, at I kan komme på 'familiebesøg' hos jeres hvalp og se, at det går godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, det betyder rigtig meget for mig at se, at det går hvalpene godt. Mht. strikketøjet, så tror jeg næsten det er et ferie projekt, men det er jo ikke let at tage 22 nøgler garn med sig, så nu får vi se:-)

      Slet