Marion, der er læge, lever alene. Isoleret i et lille hus ved New Zealands kyst. Hun møder Ika, en lille dreng med autistiske træk og bliver ven med ham. Hun tænker tilbage på sin ex-mand, som hun har forladt og på manden hun siden mødte. På sin elskede morfar og sit forhold til sin mor. Ikke mindst tænker hun på sin lillebror, som hun på grund af tragiske begivenheder mistede kontakten til. Efterhånden som jeg kom længere og længere frem i historien blev flere og flere tråde flettet sammen og den ender heldigvis fuldstændig sammenhængende. Var det mon tilfældigheder eller skæbnen, der bragte Marion til New Zealand? Er hendes isolation selvvalgt? Eller er hun i virkeligheden på flugt fra minder så uhyggeligt og smertelige, at hun end ikke kan rumme dem selv?
Vil du gerne vide mere, så må du selv i gang, men hav en pakke kleenex inden for rækkevidde, specielt når du nærmer dig slutningen. Nu er du advaret, en skøn følsom, stærk og gribende bog, præcis som jeg elsker dem.
Det lyder spændende, Charlotte! Jeg har læst "Astrid og Veronika" og var meget grebet af den. Tak for anbefalingen!
SvarSletSelv tak, Madame. Jeg synes ofte det er krimier vi ser anbefalet rundt omkring og dem er jeg altså ikke rigtigt til, måske der er andre der har det lige som jeg:-)
SvarSletDen bog slugte jeg også. Har du læst Sonate til Miriam, som også er af Linda Ollson? Den kan anbefales :-)
SvarSletLene, jeg har ikke læst den endnu, men den er helt klart på listen. Hun skriver simpelthen så medrivende, så jeg må læse den også:-)
SletJeg har ikke hørt om bogen eller forfatteren før.
SvarSletMen jeg elsker dog selv at læse(:
Du er velkommen til at kigge fori min blog og min give away, hvor man kan vinde et gavekort på 200kr(:
Min anden give away finder du i venstre side af min blog(:
http://dyreglad-pige.blogspot.dk/2012/08/give-away-nr-11.html