Godt på vej

Jeg ved godt jeg skal vælge mine kampe og det gør jeg også som oftest. Men ind i mellem giver mine poder mig grå hår i hovedet. Lige for tiden er jeg fuldt over bevist om, at jeg er fuldstændig gråhåret inden jeg fylder 45 - og det er der ikke så pokkers mange år til.
Med én godt inde i puberteten og ikke mindst tre godt på vej, må jeg godt nok sluge nogle kameler fra tid til anden.
Det er egentlig ikke så slemt med Anders lige nu, han bliver snart 15 og er ikke så humørsyg længere. Over for ham, skal man bare have argumenterne i orden, så kan han for det meste godt følge fornuften, især når også hans argumenter bliver hørt. Men de tre yngste... HOLD NU OP! Jeg skal da lige love for de er humørsyge. Som regel ikke alle på én gang - heldigvis.

Lige for tiden er det oprydning der fylder på programmet. Oprydning er nemlig en by i Rusland. Det er en fast aftale, at fredag rydder man op på sit værelse de andre dage skal der bare være rytteligt, så man kan komme ind, uden af falde og brække benene. Men fredag er rengøringsdag og det er ikke nemt at støvsuge, når gulvet flyder. Jeg er glad for, at fødevaremyndighederne ikke kigger forbi på uanmeldt besøg - de værelser ville helt sikkert bliver lukket med det samme med en stor seddel sat uden på, hvor der kommer til at stå - SUNDHEDSSKADELIGT, adgang på egen risiko!!!

Jeg forstår ikke, at man ikke bare kan sætte tallerkener og glas i opvaskemaskinen, når man er færdig med at bruge dem, eller hvorfor det er så svært at lægge sit snavsede tøj i vasketøjskurve, når man ved man ikke skal bruge det før det er vasket. Jeg forstår heller ikke hvordan helt rent tøj, der egentlig skulle lægges ind i skabene, havner på gulvet og så pludeslig ligger i vasketøjskurven igen... For ikke at tale om hvad der ellers ligger og flyder rundt omkring - SÅ RYD DOG OP EFTER DIG SELV!!! Hver gang kommer sætningen: Jamen det er ikke mig der har brugt den sidst. Eller det er ikke mit.

De, som kender mig, ved, at jeg virkelig har flyttet mine grænser efter jeg har fået børn. Jeg er og har altid været ordens menneske. Til tider, vil jeg godt indrømme, på grænsen til det ekstreme. Da jeg flyttede hjemme fra blev jeg moppet fordi mine håndklæder lå i sirlig orden med alle striber nøjagtig over hinanden. Glassene i mine skabe vendte alle med teksten den samme vej og bestikket lå pænt på rad og række - ja smil du bare, men sådan var jeg. Det er nok også derfor jeg ind i mellem strammer masken og partou vil have at der skal ryddes op rundt omkring. Jeg trives ikke ret godt i rod. Det generer mig ikke, at der ligger lidt støv hist og her, men helst ikke rod.