Det kribler

...i mine fingre igen. Jeg må altså snart igang med noget nyt strik. Fingrene, som for tiden er mere blå end nogensinde, efter denimgarnet jeg strikker Favour i, fandt frem til lækkerier fra Karen Noe. Denne model faldt i mine hænder forleden, da jeg besøgte Charlotte i Gåsehavehuset. Gåsehavehuset, som ligger som en lille perle der inde i skoven mellem træerne. Et vidunderligt sted, jeg skulle elske at have som fristed:)

En skøn eftermiddag i det bedste selskab man kan tænke sig. Det er vidunderligt at have en veninde man kan tale med om alle de ting der optager én og som oven i købet lytter aktivt. Inden jeg kørte hjem igen, måtte vi naturligvis lige forbi stedets "lokale" garnpusher, for der havde Charlotte nemlig købt garn til modellen, jeg også bare måtte eje. Egentlig burde jeg slet ikke købe garn nu, men et godt tilbud er svært at gå forbi. Nu jeg jeg bare spændt på om jeg kan vente til EFTER jeg har strikket ærmerne til Favour færdige. Det skal jeg... eller skal jeg???

Inden længe

vil tulipanerne stå sådan og nej hvor jeg glæder mig. De er på vej, ca 5 cm stikker op af den mørke jord i haven. Vi har fået sommertid, jeg har friuge og solen skinner, hvad mere kan man ønske. Denne uge er ugen, hvor vi varmer op til hundeudstillingen i den kommende weekend. I aften er der sidste omgang ringtræning inden det for alvor går løs og på fredag skal den lille hund på salon og gøres fint i stand. Jeg er SÅ spændt. Dagene ind til bliver udfyldt på bedste vis og i morgen er jeg sikker på bliver den bedste, jeg skal nemlig til frokost i Gåsehavehuset og jeg glæder mig. Åh som skal der snakkes og hygges og strikkes og og og...

Kom bare an friuge, jeg er klar:)

Hovedbrud

Hvad skal man stille op med en søndag formiddag, hvor ingen børn er hjemme. Man kunne jo f.eks. begynde at kigge lidt på bordplanen til konfirmationen. Stort set alle har svaret og tænk sig alle kommer - det var da osse lige godt pokkers;) Nej, det er skønt. Anders glæder sig og det gør vi andre også. Det er lidt hyggeligt med alle forberedelserne og hemmelighedskræmmerierne. Men bordplanen, den er et kapitel for sig. Med de familier vi har og med alle spøgelserne i skabet, er der meget at overveje, når man skal placere 42 mennesker så hensigtsmæssigt som muligt, så det forhåbentligt bliver hyggeligt for alle. Altså har jeg kastet mig over en lille udfordring sådan en søndag formiddag og et par forskellige forslag har allerede taget form, nu må vi så se og konfirmanden og hans far er med på en af mulighederne. Men sikken et hovedbrud.

Hep hep! Charlotte

Hvad er det mon der står med fed, lige midt på siden der... Sleeves... - YES!

Jeg mangler kun ærmerne nu, pokkers jeg skal til at på arbejdet, det har jeg slet ikke tid til:)

Midt i det hele

Fuld gang i vagtugen, så er det dejligt, at få et lille afbræk. En lille fridag:) Jeg har nemlig byttet min vagt væk, for der er klassearrangement i Oliver, Christian og Frederiks klasse i aften og de tre mener så absolut ikke, at man kan nøjes med kun at komme resten af familien uden mor. En sød kollega hjalp i nødens stund og tre raske gutter var super glade for den ordning. Nu mangler vi så bare at finde på, hvad vi skal medbringe til det store fælles ta' selv bord... - Hmmmmm! Jeg tænker så det knager. En ret til 4-5 personer skal medbringes, hvad skal jeg mon finde på.

"Det Er I Dag Et Vejr"

Kender du det med at få en eller anden melodi på hjernen? Sådan har jeg det i dag og min melodi er: "Det er i dag et vejr" Jeg fandt den i en ualmindelig smuk udgave med Århus Girls Choir på You Tube og tænkte jeg ville dele den med dig som læser med her. At den så oven i købet også passer med hvordan vejret er hos mig lige nu, det synes jeg bestemt ikke gør noget.



Faktisk savner jeg min tid som korsanger, når jeg hører så smukke stemmer:)

Det er i dag et vejr, et solskinsvejr

o søde vår, så er du atter nær.

Nu vil jeg glemme rent at det var vinter,

nu vil jeg gå og købe hyacinter.

og bringe dem til en, som jeg har kær.

Hun købte af de hvide og de blå,

hun købte af de smukkeste hun så.

Det er i da et vejr og solen skinner,

og om mig svæver lutter lyse minder.

Dem ta'r jeg med til den jeg tænker på.

Og de kom svævende i ring og rad,

hun gik imellem dem og var så glad.

Det er i dag et solskin uden mage,

og jeg har solskin nok til mange dage.

Og jeg må kysse hvert et lille blad.

Hun kyssede dem alle hver især,

hun bragte dem til den hun havde kær.

Min ven her kommer jeg med hyacinter,

min ven nu glemmer vi at det var vinter.

Det er i dag et vejr, et solskinsvejr.

Jeg er vild med YouTube. Der er ingen grænser for hvilke melodier man kan finde der inde. Da jeg søgte efter denne fandt jeg naturligvis også Kim Larsens udgave, som de fleste af os kender, men jeg fandt også en udgave sunget af Erik Grip og den kendte jeg ikke. Den var fantastisk og du kan høre den lige her, hvis du har lyst:)

Betænksomhed

"Mor, se hvad jeg fandt i en hæk, på vej fra skole - den er til dig, bare fordi" sådan sagde Oliver da han kom fra skole i går. "Kan vi ikke sætte den i en lille vase?" Selvfølgelig kunne vi det og nu står den og ser fin ud, den lille krokus. Og jeg blev ganske rørt og varm om hjertet, for er det da ikke skønt at opleve, når ens børn er betænksomme. Sådan en lille gestus, bare fordi. Jeg elsker det og håber i mit stille sind at det er en egenskab der fortsætter ud over puberteten, ikke kun til glæde for mig, men i høj grad også til glæde for andre omkring min skønne Oliver:) Faktisk kunne det lige så godt have været én af de andre tre, for de har det heldigvis ind til videre alle i sig. Jeg er ikke i tvivl, en stor del af det er deres fars fortjeneste - de spejler sig jo i ham, som heldigvis er min.