Søndagsstilhed

Her er helt stille. Drengene er friske igen og leger ude. Palle er kørt ned for at se til hans kammerat, som blev enkemand i sommer. Jeg sidder og kigger lidt rundt i blogland og har strikketøjet inden for rækkevidde. Mangler kun ca. en halv hætte og så en gang montering. Tanken har strejfet mig om man skulle have set om man kunne finde garn og så lave to små køretrøjer i de små nye kongelige tvillinger. Hmmm. En arbejdsuge lurer jo, men på den anden side, så vokser de jo nok ikke så hurtigt, at det ikke kan nås. Vi får se:)

Febersløj

Jeg har 2 børn hjemme i dag. Ikke fordi det har været specielt hyggeligt, for de har sovet hele formiddagen. Rigtig sløje er de af feber. Ikke andre symptomer - hvad mon lige er efter dem. De skulle helst være friske til i aften, for vi skal holde Palles fødselsdag og det vil da være kedeligt at blive nødt til at gå glip af det. For ikke at tale om hvis det kunne være noget der smitter, så gæsterne hiver noget med sig hjem, det er jo ikke til at vide. Måske jeg lige skulle give et lille prej rundt omkring, så kan de forskellige jo selv afgøre om de stadig vil komme. Bollerne er i hvert tilfælde bagt.

Januarglæder

Der bliver altid så bart, når december er slut og nisserne og andet julepynt er pakket væk. Det er ikke rart, når man ikke er til det minimalistiske. Jeg elsker nips og farver. Derfor elsker jeg også de skønne primula, som netop nu fås i et væld af dejlige farver. I går købte jeg to. En til køkkenvinduet og en til sofabordet. Den ene nydes mens jeg ser Go' morgen Danmark og strikker på den lille lyseblå babytrøje.

En dejlig formiddag

I dag skal der altså strikkes. Ikke fordi jeg slet ikke har strikket i december, men det har stort set kun været futter det er blevet til og dem er jeg ved at være mættet af. Jeg mangler dog stadig den ene af Olivers, for at have lavet et par til hver af mine tre yngste. Den må dog lige vente, for en barselsgave skal være færdig først. Dejligt at have sådan en strikke formiddag i et hus, hvor julen er pakket i kasser og de vanlige ting igen er på deres rette pladser. Bogen jeg skrev om forleden blev læste færdig i går og jeg er helt ked af, at den allerede er slut. Den var simpelthen bare god.

Jeg kan da lige løfte lidt af sløret for handlingen, så kan du jo vurdere om det kunne være noget for dig. Men du skal nok væbne dig med tålmodighed, hvis du skal låne den på biblioteket, for der er mange reserveringer, kan jeg hilse og sige. På bagsiden står der:

En lille fortabt pige...

1913. En lille rødhåret pige står pludselig helt alene på kajen i Brisbane, Australien. Alt tyder på, at hun netop er ankommet med et af de store passagerskibe fra England, men hvor er hendes familie?

En frygtelig hemmelighed...

På Nell O'Connors 21-års fødselsdag i 1930 løfter hendes far sløret for en hemmelighed, der får hele hendes hidtidige liv til at krakelere. Hemmeligheden bliver ved at gnave, og mange år senere begiver Nell sig ud på en rejse til England i håb om at finde sandheden. Her fører sporene hende til Cornwall og til det smukke gods Blackhurst.

En mystisk arv...

Efter Nells død får hendes barnebarn, Cassandra sig noget af en overraskelse. Ifølge mormorens testamente skal hun arve et lille faldefærdigt hus i Cornwall, der i årevis har været genstand for lokal sladder om hustes tidligere ejer, den smukke eventyrforfatterinde Eliza Makepeace, og den gamle adelsfamilie på Blackhurst. Nu er det Cassandras tur til at drage til England for endelig at få svarene på det næsten hundrede år gamle spørgsmål om den lille fortabte pige.

GOD FORNØJELSE;)

Pas på!

Jeg siger det hver morgen til børnene, når de går til skole. Det er glat.

Jeg måtte selv sande det i aftes, da jeg var ude med Dina, på vores aftentur. Der var faldt et fint lag puddersne og smukt så det ud, som det lå der og var helt uberørt. Men det er så pokkers lumsk, for man kunne slet ikke se, hvor der var is under alt det hvide, og da slet ikke da det også var mørkt. Vi trippede langsomt afsted, men på trods af det var jeg flere gange ved at glide og falde. Hver en fiber i kroppen spændes, når man er ved at sætte sig på rumpen. Heldigvis kom vi hjem uden at falde, men jeg har ondt i ryggen i dag og jeg kan mærke det trækker op til hovedpine, sådan en spændings én af slagsen. Det er rigtig surt er det. Vejret er vist mest farligt, når temperaturen ligger og svinger omkring frysepunktet, hvor alt det som når at smelte i løbet af dagen fryser til is hen under aftenen og natten.

Fanget

... er jeg. Helt og aldeles fanget. I Kate Mortons roman "Den glemte have".

Det er længe længe siden, jeg har læst så god en roman, der i den grad fanger mig. Jeg får intet lavet, absolut intet, andet end at læse. Det er SÅ godt, jeg har friuge. I dag har jeg været nødt til at lave aftaler med mig selv, for jeg har et hus, der er præget af en jul og et nytår med ren afslapning. Der trænger i den grad til en god gang rengøring og så skal der "afjules". Juletræet er røget ud, det var blevet så træt allerede lige efter jul, at grenene hang og de nederste kugler bogstaveligt talt lå på gulvet. Men nisserne og englene er her endnu. Aftalerne går på, at jeg tager en opgave ad gangen f.eks. rengøring af et badeværelse, herefter belønner jeg mig selv med et kapitel i bogen. Så endnu et badeværelse og endnu et kapitel, så vasketøjet og endnu et kapitel... Aldrig før har jeg været så hurtig til at tage de badeværelser og aldrig før har jeg været nødt til at lokke mig selv med endnu et kapitel i en bog, men den er altså næsten ikke til at lade ligge, selv strikketøjet kommer efter bogen, og dét er usædvanligt.

Jeg håber du har haft en dejlig jul og er kommet rigtig godt ind i det nye år, nu kalder endnu et kapitel inden næste opgave:)

Helt klar

kun to datoer tilbage på kalenderlyset, og den ene er snart væk også. Vi er klar. Der er i dag lavet konfekt til den store guldmedalje. En fantastisk måde at få tiden til at gå på for de utålmodige unger, der regerer her i huset. I aften kommer mormor og morfar og får gløgg og hjemmebagte småkager. De kommer nok også til at få lov til at smage konfekten, der er rigeligt til juledagene. Inden de går hjem igen, får de pakker med, for i år skal vi være sammen med farmor og farfar juleaften.

Tilbage er der blot at ønske alle I som skulle kigge her forbi, en rigtig glædelig jul.