Hjemme igen

Det er skønt at være hjemme igen. Jeg er dog noget træt. At arbejde 42 timer på 4 dage er hård kost, men det er jo det jeg tager afsted for og jeg glæder mig over at have muligheden. Faktisk synes jeg det er fantastisk lærerigt og udviklende at være afsted - som oftest. Denne gang var der ikke udpræget travlt på afdelingen, så det var nemt tjente penge. I min sparsomme fritid gik jeg lidt rundt på sygehusets arealer. Sygehuset i Trondheim er bygget på et kæmpe areal og består af mange mindre bygninger på op til 5-6 stager. Der er dejlige rekreative områder mellem flere af bygningerne. Et af disse områder er ubetinget min favorit. En lille oase, som oftest var flittigt besøgt.

Faktisk synes jeg vi kunne lære noget her i landet af den måde æstetikken vægtes på. Det er min overbevisning, at meget syge mennesker ikke kun har brug for medicinsk behandling, men også en form for åndelig behandling og det kan man få på flere måder. Bl.a. ved at vægte det æstetiske.
Ikke kun dette skønne anlæg var noget jeg bed mærke i. Jeg mødte på min vej også en lille syg pige, som sad i græsset sammen med formodentligt hendes mor og en sygeplejerske samt en mand i en lidt anderledes uniform end de gængse. Manden havde en lille hund med sig, som pigen legede med og hunden var også i uniform. På hundens uniform stod der noget i retningen af  hundepleier norsk helsevesen. Jeg syntes det var et vidunderligt syn, men havde beklageligt nok ikke fået min telefon med mig, så jeg kunne have taget et billede. Når jeg kommer der op igen i næste uge, vil jeg prøve at høre om nogle ved lidt om den ordning, for den er jeg vild med, sikken et koncept. Jo, man kunne godt lære noget og jeg ville ønske at visse politikkere havde mulighed for at besøge St. Olavs Hospital i Trondheim inden de begyndte at bygge det nye sygehus i Aalborg, for den stemning som findes i og omkring dette sygehus er helt speciel.