tirsdag den 8. marts 2011

Når jeg bli'r gammel


Eller når engang mine børn er fløjet fra reden eller jeg på en eller anden måde finder lidt overskud af tid, så kunne jeg måske godt tænke mig at førsøge om jeg kan male. Min morfar var helt fantastisk til at male, synes jeg. Det var en af hans store fritidsinteresser og i hans yngre dage var det akvareller han kastede sin lidenskab på. Det første billede har han malet i 1984. Det andet er helt tilbage fra 1956. De senere år indtil hans død i 1999 malede han mest oliemalerier. Dem har jeg også nogle hængende af, men i dag er det akvarellerne jeg kom til at tænke på, så de andre må evt. vises en anden dag.
Hjemme hos min mormor hænger mange af hans malerier. Det er faktisk det eneste hun har på sine vægge. Malerier af hendes helt private "kunstner". Min mormor har fortalt mig, at hun og min morfar ikke havde så mange midler da de var unge og lige var flyttet sammen, så min morfar, som allerede på det tidspunkt havde flair for kunsten med penslerne, malede fine akvareller, der blev hængt op på væggene, så var der da lidt der pyntede. Det er med årene blevet til rigtig mange. Altid billeder man kan se hvad forestiller. Jeg drømmer om, at jeg måske kunne have arvet lidt af hans gener. I 1993 gik jeg på daghøjskole og jeg var med mit hold på studietur til Endelave, hvor vi bl.a. fik til opgave at male en akvarel af byens huse. Det var sjovt og jeg er faktisk lidt stolt over at man rent faktisk godt kan se hvad billedet forestiller. Det ligger dog gemt væk i en mappe, men I må godt se det:)

9 kommentarer:

  1. Du har da helt sikkert arvet noget talent der!
    Det skal da bare udvikles og så er jeg sikker på du kommer til at få meget glæde af det.
    Min far var også meget dygtig til at male. Det talent har jeg desværre ikke arvet, men min lillebror har vist, selvom han ikke bruger det.

    SvarSlet
  2. Det er nogle skønne akvareller, som din morfar har malet - og din er rigtig flot... ;o) Jeg er sikker på at du kan male; du skal bare springe ud i det.
    Jeg maler selv lidt en gang imellem; ikke noget man kan se hvad er, men det får lov at hænge rundt om i huset - så helt galt kan det vel ikke være...
    Jeg kan anbefale dig at ha' grejet liggende et sted, hvor du nemt kan finde det frem, hvis lige det kommer over dig. Og du behøver da ikke at vente, hvis du et eller andet sted har bare lidt lyst til at forsøge. Så er det med at komme i gang... ;o)

    SvarSlet
  3. Neeej, hvor de smukke, Charlotte. Hvor var din morfar kreativ - var han snedker også? Eller var det din farfar - ellers er der chance for at arve x dobbelt kreativitet:-) Din akvarel er meget smuk og enkel, Charlotte - jeg kan ærlig talt ikke forstå, hvorfor du ikke har den hængende på væggen? Der er da kæmpepotentiale der:-)

    SvarSlet
  4. Fine akvareller :-) Jeg synes da også det ser ud til, at du har arvet - håber, du får tid engang :-)

    SvarSlet
  5. Ups, jeg glemte helt: Nålen er fra Lykke http://violykke.blogspot.com/

    Kan desværre ikke tage et nærbillede, da den er afleveret til min svigerdatter :-)

    SvarSlet
  6. Kast dig ud i det lige saa snart muligheden melder sig.

    SvarSlet
  7. Tine, jeg ved ikke om der lige frem er tale om talent, men tak:) Jeg kunne faktisk godt lide opgaven og det er vel mange gange det halve:)

    SvarSlet
  8. Britta, Jeg takker. Har faktisk overvejet et par gange at købe lidt udstyr, man kan ofte få det billigt i Tiger og Søstrene Grene eller Netto. Måske gør jeg alvor af det engang:)

    Tak, Charlotte, men jeg ved ikke rigtig, måske kommer det op engang:) Min mormar var kontormus, men min fars morfar altså min oldefar var snedker og efter sigende meget dygtig med sine hænder:)

    Strikkeheksen, tak for komplimenter og for linket:) Håber din svigerdatter blev glad:)

    Ja, Lin, vi får se, måske gør jeg alvor af det på et eller andet tidspunkt:)

    SvarSlet
  9. Fantastic site you have here but I was curious about if
    you knew of any user discussion forums that cover
    the same topics talked about in this article? I'd really like to
    be a part of group where I can get feed-back from other knowledgeable individuals that share the same interest.
    If you have any recommendations, please let me know. Thank you!



    my site; web design

    SvarSlet