tirsdag den 22. marts 2011

Betænksomhed

"Mor, se hvad jeg fandt i en hæk, på vej fra skole - den er til dig, bare fordi" sådan sagde Oliver da han kom fra skole i går. "Kan vi ikke sætte den i en lille vase?" Selvfølgelig kunne vi det og nu står den og ser fin ud, den lille krokus. Og jeg blev ganske rørt og varm om hjertet, for er det da ikke skønt at opleve, når ens børn er betænksomme. Sådan en lille gestus, bare fordi. Jeg elsker det og håber i mit stille sind at det er en egenskab der fortsætter ud over puberteten, ikke kun til glæde for mig, men i høj grad også til glæde for andre omkring min skønne Oliver:) Faktisk kunne det lige så godt have været én af de andre tre, for de har det heldigvis ind til videre alle i sig. Jeg er ikke i tvivl, en stor del af det er deres fars fortjeneste - de spejler sig jo i ham, som heldigvis er min.

2 kommentarer: