mandag den 21. marts 2011

Hvad kan man så lære af det

En arbejdstur til Norge, kan få alle og alles bekymringer lidt på afstand. En god måde for mig at tanke op på. I denne weekend var jeg i Bergen. Der har jeg ikke været tidligere og hold nu op, hvor er der smukt. Jeg boede på et vandrehjem, Montana, som lå oppe på fjeldet. På billedet herunder ses udsigten jeg havde fra spisesalen, hvor der blev serveret morgenmad.

Der var en sti op til vandrehjemmet fra sygehuset. Jeg vil tro på ca. 2 km. Det var en ualmindelig smuk tur at gå, både morgen, eftermiddag og aften. Men det var hårdt. Det gik op, op, op, op hele vejen. Ikke noget med at flade ud undervejs, så man kunne få pusten, nej kun op og flere steder ganske stejlt. På et tidspunkt, troede jeg, at nu hoppede hjertet ud af brystet på mig, for selv om jeg satte farten lidt ned, var det stadig noget af en anstrengelse, fordi det gik sådan op. Når det var helt slemt, stoppede jeg og snuppede et par billeder ud over byen og fjorden.

I går skulle jeg så hjem igen, efter en dagvagt. Det passede skidt med flyene og der var megen ventetid. Normalt er det jo ikke ligefrem noget problem, for så kan jeg få strikket - bare ikke lige denne gang, for hvad havde jeg ikke fået med - MIT STRIKKETØJ :( En total katastrofe. Hvad kan man så lære af det...... Aldrig aldrig ALDRIG tag afsted uden! Heller ikke selv om du ikke tror du kommer til at bruge det, Charlotte, husk det nu!

4 kommentarer:

  1. Hvor er der dog smukt, Charlotte - sikke en udsigt du har haft fra vandrehjemme og på turen op og ned - men jeg kan godt forstå, hvis du måtte stoppe op og have pusten.
    Ja, du må da have strikketøj med til eventuelle ventetider :-)

    SvarSlet
  2. Slet ingen tvivl om hverken det ene eller det andet, Madame:)

    SvarSlet
  3. Norge er et smukt land. Dejligt at du noed turen.

    SvarSlet
  4. Lin, jeg nød det og helt bevidst, for så går tiden hurtigere til jeg igen skal hjem til min familie:)

    SvarSlet