En tur i det hvide

I disse smukke kolde dage med stadig rigelige mængder sne er det ikke nemt for Dina og mig, at gå den tur vi plejer, så vi nøjes med at gå lidt ud af grusvejen i udkanten af byen

Det er en dejlig tur og du er velkommen til at går med. Forleden da vi gik turen havde jeg for en gangs skyld husket at tage kamera med. Dina elsker denne tur, for her får hun lov til at løbe fri og det er lige sagen. Det største problem for tiden er, at hun ikke kan se ud over marken, som hun plejer. Men så må man jo op på bagbenene og skue ud i det fjerne. Først til den ene side

Og så til den anden

Det var bedre, det er lettere at orienterer sig, når man har et ordentligt udsyn.

Men hold da op hvor er sneen dyb, når man lige pludselig synes man skal en tur ud på marken for at se, hvad det lige var, der lå der ude.

Vi går lidt videre i det smukke hvide. Når vejret er så klart, kan man se Hammer Bakker i det fjerne, billedet lever desværre slet ikke op til det øjet faktisk ser, men har man gået turen, ved man hvor smukt her er.

Nå, men vi må videre, vi er ved at være kommet tilbage til byen igen og som det kan ses, er det ikke alle, der har haft behov for at få bilen skovlet fri, denne model var i hvert tilfælde pakket godt ind. Og fortorvet var heller ikke skovlet, kan jeg hilse og sige, men nogle er tilsyneladende mere lige glade med den slags end andre.

Videre rund om hjørnet liggere en lille smal grusvej, som fører direkte op til hovedvejen i vores lille by, her var der heller ikke ryddet sne, i hvert tilfælde ikke fra denne ende af vejen,

men midtvejs, hvor vejen slår et lille knæk, lå der pludselig en stor bunke sne, som var skrabet væk fra den anden ende af vejen og resten af vejen var fint ryddet.

Så er vi ved at være hjemme igen, som du kan se er vores vej heller ikke specielt godt ryddet og den er endda offentlig, men det må være med Å-prioritering, hvis der ellers er noget der hedder det. Tak fordi du havde lyst til at gå med, det var hyggeligt:-)