torsdag den 14. januar 2010

Luffer af rester

Jeg har efterhånden strikket så mange par futter, at jeg har en masse små rester liggende af Lima fra hjertegarn. Det er helt fantastisk godt til filtning og ofte har jeg tænkt; er den smule værd at gemme. Da jeg ikke er særlig god til at smide noget som helst væk, er stumpen røget ned i skuffen til de andre rester. En dag spurgte en kollega, om jeg kun strikkede futter, for hun kunne så godt tænke sig et par dejlige tykke uldne luffer, hun kunne bruge når hun cyklede til og fra arbejdet. Hun var fuldstændig lige glad med farven, de måtte gerne laves stribede af rester, hvis jeg havde sådan nogle liggende. Om jeg havde... Siden er det indtil nu blevet til tre par til den samme kollega og alle tre par har været helt unikke med alle deres striber af, hvad jeg nu lige havde liggende. Nu kom så den fjerde bestilling fra hende, så jeg måtte igen ind i skuffen med rester og denne gang bliver de også rigtig fine i striber. Det er altid spændende, hvordan de bliver når de er helt færdige, for det er jo helt tilfældigt, hvilke farver der bliver dominerende, når det er mængden af resten, der bestemmer. De par, jeg i forvejen har lavet, har været super flotte efter filtningen, det bliver disse med garanti også bare vent og se:)

1 kommentar:

  1. Glæder mig til at se lufferne. Jeg synes ikke jeg har været så tilfreds med futter lavet i lima. synes ikk det bliver så godt efter vask, lidt stift?? Jeg bruger mest fritidsgarn så jeg kunne godt tænke mig at prøve med et par luffer i lima for at se om det er skønnere i voksen-hånd-str end barne-fut-str?? Må man låne opskriften???

    SvarSlet