onsdag den 4. april 2012

Tunge som bly

Det er mine ben jeg taler om. Jeg fik mig forvildet ud på en løbetur i går og det var faktisk rigtig dejligt, men hold nu op, hvor mine ben tunge i dag. For to år siden var jeg kommet godt i gang med at løbe og jeg deltog faktisk også i et enkelt kvindeløb, men desværre var jeg ikke i stand til at holde motivationen og stoppede igen. Sidste forår forsøgte jeg igen at starte op, men mit ene knæ var ikke helt enig og jeg stoppede inden jeg kom ordentligt i gang. Nu har en genbo flere gange prikket til mig. Hendes mand har overtalt Palle og han har været af sted nogle gange nu. De er flere der mødes og løber sammen. I går lykkedes det dem så at overtale mig. Jeg vidste godt at jeg ikke ville kunne løbe den korte tur på ca. 3 km som nogle af kvinderne løb, men jeg fik at vide hvilken vej ruten var og af sted det gik. Det lykkedes mig at komme hele vejen med en kombination af løb og gang jeg var faktisk helt stolt af mig selv, og jeg har ikke ondt i knæet endnu. Så langt så godt, nu må vi så bare se om jeg kan være lidt mere vedholdende og faktisk komme ud igen, når ømheden i benene har fortaget sig.

4 kommentarer:

  1. Sejt Charlotte. Motivationen er fuldstændig ikke eksisterende her. Måske en combi af for meget arbejde og for lidt fritid lige nu. Jeg krydser finge for, at du snart løber fra de andre.

    SvarSlet
  2. Bravo...men husk at en rask gåtur også er i orden, altså du skal starte langsomt.

    SvarSlet
  3. Meget sejt. Jeg ville også gerne i gang igen, men har mange, mange undskyldninger...

    SvarSlet
  4. Super godt gået - eller løbet... ;) Men pas nu på du ikke lægger for hårdt ud; det er ofte det der ødelægger motivationen.
    Forrige efterår startede jeg helt fra bunden, og efter 6 uger løb jeg 4 km; ingen ømme ben, men et kæmpe overskud. Desværre blev det ødelagt af sygdom, men jeg synes faktisk jeg havde knækket koden... ;o)
    Så pøj pøj med projektet - og rigtig god fornøjels... Og god påske til dig og dine... ;o)

    SvarSlet