onsdag den 16. marts 2011

Hovedet er fyldt

Følelserne løber over og hele galleriet er repræsenteret. Jeg har de sidste 3 dage været mere sammen med min lillebror end jeg har de sidste 3 år. Han er hårdt ramt og mener slet ikke hans liv er værd at leve længere, efter hans elskede kæreste har forladt ham. Der er ikke dét han ikke vil gøre for hende og han er så ked af, at han slet ikke har fanget nogle signaler inden det kunne gå så galt. Set i bakspejlet kan han godt se, at han har været doven og egoistisk (efter hans eget udsagn). Han siger at han aldrig tidligere har fået sådan en øjenåbner. Det, der i den grad knuser ham, er, at han slet ikke kan få lov til at vise, at han er villig til at efterkomme hendes ønsker, hvis blot han måtte få endnu en chance. Hun mener han har fået indtil flere chancer, men han har ikke opfattet det på samme måde.

Jeg kan huske at have hørt, at mænd og kvinder kommunikerer på vidt forskellige måder og at det for mænd er vigtigt at man kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade. Jeg kunne nemt forestille mig, at man måske nogen gange efter et skænderi ofte tænker, ok, så prøver vi da lige igen, nu har han jo sagt undskyld, men at man rent faktisk ikke får sagt med ord, at det her er ikke i orden og hvis ikke tingene forandres, så vil jeg ikke give dig flere chancer, så må vi skilles. Åhh! Man tror man er så klog. Faktisk ved jeg ikke en snus om samtaleterapi, så jeg skal ikke kloge mig. Og jeg ved jo heller ikke, hvad hun egentlig har sagt eller gjort, men jeg har ondt af min lillebror. Aldrig har jeg set en mand SÅ sønderknust, han elsker hende virkelig over alt på jorden.

Han har sovet hjemme hos vores forældre de sidste par nætter, for det er alt for svært for ham at skulle sove i den seng han plejer at dele med hende. Det er selvfølgelig dejligt at de har plads og lader ham komme, hvad andet kan de gøre, men det er også hårdt for dem. De er begge meget påvirkede over at han er så knust og græder. Det ville vist enhver forælder være. Det er jo en svær situation og man er meget magtesløs og føler at man ikke rigtigt kan hjælpe. Jeg blev ringet efter i går, fordi min far ikke magtede, at min bror havde så mørke tanker, at han kun tænkte på at dø. Men hvad kunne jeg lige gøre. Selvfølgelig gik jeg der op. Men jeg sad egentlig bare og lyttede på ham, indtil de værste mørke skyer var drevet forbi.

Jeg er træt og mit hovede er fyldt, så dagen i dag bliver en læse dag, så jeg kan begrave tankerne i handlingen i en bog - en skøn måde at flygte på for en stund. Lige nu læser jeg Konkyliesamlerne af Rosemunde Pilcher - lige tilpas triviel. God og uden for meget sindsoprivning.

8 kommentarer:

  1. Uha, det er vel nok trist for jer alle sammen! I må holde et meget vågent øje med, om han er selvmordstruet!
    Når man som mig ikke er helt ung mere, ved man, at livet byder os alle sammen på nogle meget hårde prøvelser. Jeg har selv været gennem en del.
    Jeg håber I klarer det sammen, Charlotte! Og det er vel for sent at foreslå parterapi?

    SvarSlet
  2. Vi gør hvad vi kan. Desværre tror jeg ikke hun er særlig lydhør, hun siger hun ingen følelser har for ham længere og foretrækker at tale med sine håndboldveninder, som er ti år yngre end hende (dvs. omkring eller først i tyverne) og som jo naturligvis bakker hende fuldt ud op - han er villig til hvad som helst. Lige nu ser han kun sort og synes kun hans liv er noget værd sammen med hende. Det er rigtig hårdt. Det kommer ligesom i bølger. Umiddelbart tror jeg ikke han kunne tage livet af sig selv, men kan man nogen sinde vide det? Han har valgt at tage en tur til Sjælland for at besøge en god kammerat. Måske er det godt nok for ham at komme lidt væk... Det er svært. Det der hjælper for én, hjælper måske ikke for en anden og omvendt. Det er jo så forskelligt hvordan man reagerer når man er i krise. Men vi holder kontakt og forsøger at hjælpe med at slikke sår.

    SvarSlet
  3. Masser af varme tanker til jer alle

    SvarSlet
  4. Ja - kunne vi bare lære at sige, hvad vi føler og tænker og ikke tro, at det kan han da nok regne ud....
    Det gør ondt at se en man holder af være så ramt. Rigtig ondt, for kunne man bare sætte plaster på det der gør ondt og se ham glad igen.
    Det er rigtig godt at læse, at I er der for ham, så han ved, at der er nogen, når han nu skal navigere ud i sin nye tilværelse.

    SvarSlet
  5. Ja det er en rigtig svær tid for din bror men så sandelig også for jer andre.

    Bristet kærlighed gør så frygtelig ondt på krop og sjæl og kan mange gange give sig udtryk i mørke tanker - det at I giver jer tid til at lytte og trøste er en god ting efter min mening.

    Håber solen snart skinner igen for din bror og selvfølgelig også for jer andre.

    kh Jane

    SvarSlet
  6. Takker for jeres søde kommentarer:)

    SvarSlet
  7. Konkyliesamlerne hoerer med til en af mine favoritter.
    Desvaerre kan du vist ikke goere andet end at laegge oere til for din bror og bare lytte lytte lytte. Hvis hab kan tale sig ud af det ville det vaere det bedste for ham men tungt for jer.
    Haaber at hans moerke skyer brister og lader solen slippe ind.

    SvarSlet
  8. Tak Lin, det håber jeg også. Konkyliesamlerne er fantastisk, jeg er færdig med den:)

    SvarSlet