fredag den 23. juli 2010

Nyt værktøj

Enhver håndværker sætter pris på at værktøjet er i orden og der må ikke mangle noget. Sådan gælder det vist også, når man er engageret strikker. Det må da også kunne kaldes for et håndværk ikk'. Jeg sætter i hvert tilfælde pris på at have gode strikkeredskaber og det sidste nye i den kategori er min opskriftsholder. Den kan stå på et bord eller ligge i skødet og opskriften sættes fast med magneter. Der medfølger en lang magnet, der fungerer som linjeviser. Det er rigtig smart. Man er dermed aldrig i tvivl om hvor langt man er kommet i sit mønster. Den er også god når man broderer. Jeg er så heldig at jeg har fået den i gave, men den kan fås lige her hvis du heller ikke mener du kan leve uden:)

7 kommentarer:

  1. Det var dejlig at få at vide hvor den kan købes.

    SvarSlet
  2. Håber du får fat i en, Helvig, den er næsten ikke til at undvære:)

    SvarSlet
  3. Sådan en har jeg også invisteret i - og den bliver man da helt afhængig af. Jeg synes at den er særlig god til diagrammer når jeg stikker sjaler. Og så er dan da også sådan lidt fancy at lægge op på bordet når man er i et strikkelaug ;-)

    SvarSlet
  4. Ja, Lotte, du vil nok heller ikke kunne undvære den, hvis du først fik fat i en:)

    Sigrid, du har ganske ret i at man bliver afhængig:) Jeg kan snildt forestille mig den er god til diagrammer til sjaler, det er lidt det samme med broderi diagrammer. Og fancy det er den, næsten alle i min "strikkeklub" har en, det bliver sjovt, når vi skal mødes igen efter sommeren:)

    SvarSlet
  5. Hej
    Du spørger til min hvirvelstrøm, og jeg sender svaret her, for jeg kan ikke finde en mailadresse på dig. Jeg købte en spole med 500 g, og der er vel i runde tal mellem en treidedel og en fjerdedel tilbage - det hjælper ikke at veje, for der sidder noget pap midt i !
    Jeg strikkede den i mediun, og min datter som har den på er normalt en størrelse small/medium. Hun er ca 170 høj. Det er et meget dejligt strikketøj - og monteringern er bestemt meget nemmere end jeg havde forventet.

    SvarSlet
  6. Tusind tak, Sigrid. Jeg er så vild med den model. Den ser ganske vist lidt kedelig ud at strikke, men er bare så smuk færdig, og holst garn er noget skønt garn. Det vil jeg bestemt overveje. Min mail adresse stå i øvrigt i min profilpræsentation, hvis der skulle være en anden gang;)

    SvarSlet