Endelig!

Jeg har ventet med længsel på at Dina skulle blive gammel nok til at måtte gå lange ture. Nogle søde kloge mennesker har fortalt mig, at man skal passe på med ikke at gå for lange ture med en hvalp, da det kan skade dens knogler. Man skal vente til hunden er omkring 1 år. Dina er nu knap 10 måneder og vi er så småt begyndt at gå mere end bare 10 minutter ad gangen. Vi nyder det begge to. I dag tog vi en af de pænt lange ture. Vi var væk i næsten 3 kvarter. Så længe har vi ikke gået før og vi skulle da også begge lige have et lille hvil, da vi kom hjem. Jeg slængede mig i lænestolen og vupti - så lå Dina i skødet af mig. Hun er og bliver en skødehund. Nu håber jeg bare vejret fortsætter med at være lige skønt, så vi kan komme ind i en vane med at snuppe en af de lange ture et par gange om ugen indtil videre. Det skulle jo gerne ende ud i, at vi går en god times tid hver dag. Ikke kun fordi hunden har godt af det, men i særdeleshed også fordi jeg har - egentlig nok mest fordi jeg har.