mandag den 26. april 2010

En skøn gåtur

Jeg er godt hjemme igen fra Norge, og det var skønt at komme hjem til familien. Det eneste jeg savner lidt er spadsereturen jeg havde dagligt til og fra Sørlandet Sykehus.

Jeg boede i huset her bag træerne. Der var børnehave i kælderen og hybler eller små værelser i stueetagen. De var helt fine ca. 16 kvm. og med en seng, et skrivebord, en lænestol, et lille bord og et tv. Jeg skulle så dele bad/toilet og køkken med de øvrige beboere. Det var jeg knap så begejstret for, men det gik. Jeg er nok lidt sippet eller jeg ER sippet, hvad det angår og jeg var glad for jeg havde min egen karklud og mit eget viskestykke.

At have en børnehave i kælderetagen var dog ikke ubetinget en god idé, for der var meget lydt, og det var ikke nemt at falde i søvn efter nattevagterne, når der var højlydt leg både inde og ude fra børnene. Heldigvis fik jeg købt et par ørepropper og kunne så sove nogenlunde.

Hver dag gik turen ned til sygehuset, som lige anes mellem træerne her. Det var en dejlig tur og vejret var helt vidunderligt.

Det tog ca. 10 - 15 min. i rask trav at tilbagelægge turen og der var en smuk udsigt over elven mod højre.

4 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig oplevelse, kunne du forstå patienter og personale?

    SvarSlet
  2. Det må have været en stor oplevelse. Hvordan gik det med sproget.

    SvarSlet
  3. Det ser ud til, at det var ganske tåleligt, Charlotte:-)

    SvarSlet
  4. Lene og Helvig, Det var en fantastisk oplevelse og det var let at forstå sproget, særligt, hvis der blev talt lidt langsomt:)

    Det var det, Charlotte:) en dejlig tur.

    SvarSlet