mandag den 3. maj 2010

Hverdag igen.

Og der er fuld gang i forberedelserne til den kommende weekend. Jeg er heldigvis godt med, men det betyder så bare, at jeg finder på flere og flere ting jeg egentlig også gerne vil nå... F.eks. kom jeg her i weekenden til at tænke på, at jeg slet ikke har nået at få noget i blomsterkrukkerne endnu, fordi der har været så koldt. Så fluks måtte vi lørdag formiddag en tur i Plantorama efter lidt der kan pynte uden for. Jeg har endnu ikke haft tid til at få planterne i krukkerne, men Palle tilplantede dog krukken ved fortrappen, så kan jeg da byde velkommen med manér:)


3 kommentarer:

  1. Det ser meget smukt ud med den fine plante ved jeres fortrappe!
    Nu er mine påskeliljer i krukkerne visne, så jeg må også i gang med planteskeen.

    SvarSlet
  2. Det ser dejligt ud - tror ikke, du er den eneste, som er lidt bagud med krukkerne. Dejligt du har en mand, som gider give en hånd med, når tiden ikke rækker.
    Må lige kommentere kommentaren i en af de forrige indlæg mht. geografi og nord for Limfjorden: hvor ualmindeligt højrøvet! Kan godt forstå, du blev lidt harm. Nu kommer jeg jo selv fra nord fra København, men personligt ville jeg også gerne høre lidt mere fra ude omkring. Og vi nordsjællændere er altså godt misundelige på alle jeres fede forretninger og uldsteder - se nu bare den kommende uldfestival i Saltum. Den gad jeg godt deltage i, men det er altså lidt langt væk ;-)

    SvarSlet
  3. Ja, Madame, lidt må der altså til for æstetikkens skyld:)

    Dorthe, man kan vel aldrig blive helt enige mht. geografien og vi vælger jo langt hen ad vejen, hvor vi vil bo, heldigvis;) Jeg har familie i Helsingør og synes der er dejligt i Nordsjælland, men synes som du, at afstanden kan være lidt for lang i perioder. Heldigt for mig, at jeg kun har ca. ½ times kørsel til Saltum. Nu får vi se om jeg når uldfestivalen. Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden og jeg skal jo altså lige have min runde dag fejret i weekenden også:)

    SvarSlet