Der findes ikke noget bedre end at få en god start på dagen. For mig, betyder det også et godt morgenmåltid. I weekenderne hygger vi med rundstykker og hvad der dertil hører og vi spiser altid sammen alle sammen. Til hverdag er det lidt anderledes. Palle står op kl. 5.15 og så tidligt gider vi andre altså ikke at stå op, så han må selv spise inden han tager afsted. Når så drengene står op kl. 7.00 spiser de sammen, mens jeg smører deres madpakker. Hvis jeg har været oppe tidligere og har nået madpakkerne, holder jeg dem med selskab. Ellers laver jeg en dejlig portion havregrød, når drengene er smuttet i skole. Det er særlig godt med rosiner og lidt akaciehonning, synes jeg. I dag var ingen undtagelse og den skal helst spises med min gamle barneske, som jeg har fået i dåbsgave for snart fyrre år siden. Intet mindre kan gøre det, så smager havregrøden altså bedst og jeg er åbenbart ikke ene om den mening, for min ske ligger næsten altid til vask, enten efter Palle eller en af drengene.
Men den er altså også sød, den ske. Det er min gudmor, som jeg fik skeen af også. Moster Gerda, kaldte vi hende. Jeg gad vide hvordan hun i grunden går og har det, vi har ikke rigtig nogen kontakt med hende længere, men det betyder heldigvis ikke, at hun ikke er i vores tanker engang imellem. Måske jeg skulle sende hende en lille påskehilsen, hun fylder 70 i år, det må hun gøre, for så vidt jeg husker runder vi samme år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar