torsdag den 28. januar 2010

Er der grøn ost på månen?

Brødet fra forleden er vist blevet en ny favorit her hjemme. Denne gang valgte jeg at dele opskriften i 2 og det resulterede i 2 fine brød i en god størrelse.

Ikke desto mindre forsvandt disse imidlertid lige så hurtigt som dug for solen, som det sidste kæmpebrød gjorde. Mine børn er og bliver til hjemmebag:) Men det smagte altså også godt.

Forleden sad jeg og spiste en skive sammen med Anders og en af hans kammerater, det var rigtig hyggeligt. Ungerne er ikke længe om at finde ud af hvor der er hyggeligt at være efter skoletid og jeg elsker det. Det, jeg imidlertid ville fortælle, var en lille en til smilebåndet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er vild med ost og jeg har denne gang købt en af dem med basilikumpesto i, uhm, det smager så englen synger. Nå, men jeg havde så forleden kommet denne grønne pestoost på min mad og Anders' kammerat kunne da heller ikke lade være med at bemærke min ost. Han spurgte fnisende om osten kom fra månen. Jeg kiggede helt alvorligt på ham og sagde ja, det gør den. Det blev lidt stille og kammeraten fnisede lidt igen, men blev så ganske alvorlig. Han kiggede længe på mig og sagde så; nej, er det helt rigtigt, vel?... Da brast Anders ud i latter og jeg kunne heller ikke selv holde masken længere. Kammeraten fnisede selv igen og medgav at der fik jeg ham - men også kun næsten for der er jo ikke grøn ost på månen, vel? ;-)

Nu vil jeg så lige sætte mig lidt med mit strikketøj og slappe af inden arbejdet kalder. Der står en skive lækkert brød klar med grøn måneost. Det kommer nok aldrig til at hedde andet her hjemme hos os nu.

4 kommentarer:

  1. Uhm, det ser lækkert ud. Og din dækkeserviet er bare flot, har du selv lavet den?

    SvarSlet
  2. Ha!Ha! Det ser nu også ualmindeligt lækkert ud dit brød - og så fint flettet:-)

    SvarSlet
  3. Hjemme hos os hedder den også kun "måneost" - den smager dejligt. Bagte i øvrigt dit "forrige" brød (var det ikke Jette's?). Rigtig godt, dog lidt mere varme hos mig - ovne er så forskellige.

    SvarSlet
  4. Nej, Lene. Dækkeservietten kan jeg ikke selv tage æren for, den er købt - en gave fra en veninde for efterhånden nogle år siden.

    Tak, Irene, du snupper bare opskriften, jeg har linket til mit indlæg, hvor den er:)

    Jo, Dorthe, det forrige brød kalder jeg "Jettes lynbrød". Jeg har nemlig fået opskriften af min kollega Jette og hun kalder det selv for "Jettes lynbrød":-)

    SvarSlet