torsdag den 26. april 2012

En symfoni af blødhed

Det var hvad posten kom med i går. Jeg nåede lige at få slået op og strikket lidt på ponchoen til Louise. Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde tidligere har strikket med så blødt garn. Jeg bestilte det lige her, for der var tilbud på garnet og selv om jeg ikke skal betale det selv, så gør det jo ikke noget lige at se sig for. Det er en af de ting jeg er vild med ved Dropsgarn. Går man ind på hjemmesiden, kan man få så mange fif og tips, både til alternativer til det oprindelige garn og til f.eks. hvor man kan gøre en god handel. Dét er bare super. Jeg valgte det garn der er foreslået i opskriften. Symphony som består af 65% merino uld og 35% polyamid og så Alpaca 100% (pure). Louise har selv valgt farven og det er en ualmindelig smuk grå farve. Det ender vist med jeg måske må lave en til mig selv også, så lækker som den bliver.

3 kommentarer:

  1. Det ser godt nok lækkert ud; man kan jo ligefrem SE hvor blødt det er... ;o) Farven er skøn og kan bruges til alt - lækkert... ;)

    Go' dag til dig.
    Kh Britta

    SvarSlet
  2. Garnet ser ualmindeligt lækkert ud - og det er en skøn farve :-)

    SvarSlet
  3. Det er så smukke garn, det ser så blød og varm! Tak for din venlige kommentar på min blog. Ja, det er min hund på billederne!

    SvarSlet