torsdag den 30. juli 2009

Ørneborg og Falkeshow

Burg Hohenwerfen ligger ved Werfen nær Salzburg. En godt 900 hundrede år gammel borg, som i tidernes morgen fungerede som fængsel.

Nu til dags fungerer den som oplevelsesborg med våbenmuseum og falkneri.

Nogen vil måske genkende borgen fra filmen "Ørneborgen" med Clint Eastwood. Burg Hohenwerfen var nemlig kulisser i denne film.

På rundvisning kommer man helt op i det højeste tårn af borgen og der er en fantastisk udsigt over Werfen og de omkringliggende omgivelser.

Der er mange forskellige arrangementer i løbet af sommeren på Burg Hohenwerfen, lige fra koncerter og eventyrvandringer til middelalderagtige ridderfester og teaterforestillinger. Men fælles for næsten alle dage er et fascinerende falkeshow. Den dag vi var på besøg foregik falkeshowet i ridderstil på hesteryg. Det var en fantastisk oplevelse.

Der bliver spillet op til fyrstebiskoppens jagtselskabs ankomst på showpladsen.

Fyrstebiskoppen, som blev transporteret af 4 stærke musketerer, er ankommet og showet kan begynde.

Vi var heldige, vi blev eskorteret hjem til vores lejlighed af hele 3 riddere. Er de ikke fine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar