torsdag den 10. maj 2012

Rigt begavet


Jeg fik den smukkeste halskæde af Palle og drengene i går til min fødselsdag. Guld med Swarowski krystaller i grønne og lilla nuancer. Han havde haft den med hjem fra Prag og den er helt fantastisk. Jeg er ikke det mindste i tvivl om at den har været kostbar og jeg er meget glad for den. Men en anden gave jeg fik bragte mindst lige så stor glæde og rørte mig så aldeles at jeg fik tårer i øjnene. Det var denne.


Oliver, Christian og Frederik havde lavet den i fællesskab i sløjdtimerne. Én har lavet I'et, én har lavet hjertet og én har lavet M'et. De var SÅ spændte på at give mig den og jeg har godt kunnet fornemme at det har været svært at tie, men det var lykkedes og overraskelsen var en succes.

Ud over de fine smykker fik jeg en smuk hortensia fra mine kolleger. Vi har en gavekasse, som egentlig er til runde fødselsdage, bryllupper, barselsgaver og den slags, men hvis man er på arbjedet på sin fødselsdag, så får man også en lille hilsen. Det varmer dejligt at blive fejret lidt og der stod da også flag udenfor personalerummet da jeg mødte ind i går. Tusind tak. Jeg havde byttet min aftenvagt for en dagvagt, så jeg kunne være sammen med Palle og drengene i aftes, det var dejligt, efter at Palle jo havde været væk i sidste uge og jeg var på temadage med overnatning først på ugen.

Nu venter så endnu en fejring på fredag sammen med lidt af den øvrige familie og gode venner. Det glæder jeg mig til.



6 kommentarer:

  1. Gratulerer så mye med dagen og de flotte smykkene. Klem fra Norge

    SvarSlet
  2. Fantastisk at få gaver med så meget kærlighed i - både fra drenge og mand. Tillykke med fødselsdagen.

    SvarSlet
  3. Et kæmpe tillykke. Sikke skønne gaver! Tænk, at dine dreneg har kunnet samarbejde om både produktionen og at holde det hemmeligt.

    SvarSlet
  4. Tillykke mde dagen;))
    Skønnne smykker du har fået,af mand og børn.

    Yt

    SvarSlet
  5. Tillykke med dagen og med de skønne gaver. Dine nye smykker er helt fantastiske. Jeg håber, at du er bedre til at få dem brugt, end jeg jer :-)

    SvarSlet
  6. Et meget forsinket tillykke!
    Det var dog nogle fantastiske halskæder. Den fra drengene kan jeg godt forstå, at du er virkelig glad for. Tænk, at sådan nogle store drenge bliver enige om at lave noget, der alligevel er lidt tøset.
    Den kærlighed kommer vist fra bunden af deres hjerter.

    SvarSlet