torsdag den 31. maj 2012

Jeg er her skam endnu :-)

Jeg tror det er ved at være 3 uger der har været lidt stille her på bloggen. Jeg håber da ikke alle er skræmt væk af den grund. Egentlig var det slet ikke min plan, at der skulle gå så lang tid og faktisk havde jeg tænkt, at jeg ikke ville kommentere det, for jeg vil helst ikke lyde navlepillende. Men min blog har jo ikke noget særligt fokus og faktisk er det fra starten tænkt som min virtuelle dagbog, så derfor kommer der lidt om mine sidste uger også. Nu er du advaret.

Faktisk vil jeg aller først lige vise at jeg selvfølgelig er blevet færdig med Louises poncho. Den blev rigtig god og Louise blev, som du kan se på billedet, rigtig glad - dejligt! Jeg fik lov til at vise jer billederne og det på trods af at der var næsten 27 grader, den dag hun kom og hentede den. Mon ikke den kommer lidt i brug, når det igen bliver koldt.



Nå men efter min fødselsdag, var der jo uldfestival i Saltum og der var jeg af sted sammen med Charlotte. Åh, så skønt det er at se alle de glade og smilende damer der kigger og mærker på fibre. Det blev ikke til det vilde, men jeg kan da ikke tage til uldfestival helt uden at handle, så garn og opskrift til en lille babyundertrøje og garn og opskrift til en vest og så et smart læderarmbånd med fine glasknapper, det var hvad det blev til i år.


Undertrøjen er allerede godt i gang i lækkert blødt bomuld og uld garn.

Tilbage til årsagen til mit fravær. Jeg har gennem længere tid døjet med maven. for meget mavesyre, halsbrand, oppustethed osv. Det kulminerede for et par uger siden med de vildeste mavesmerter og en mave på størrelse med maven på en kvinde i 7 måned eller sådan noget. Jeg måtte til lægen... Jeg er slem til at udskyde sådanne besøg. Lægen mente jeg havde fået en slem gastrit - betændelse i tarmslimhinden. Så nu er jeg sat i medicinsk behandling med syrepumpehæmmer i 2 - 4 uger. Jeg er heldigvis i bedring, og håber det ikke er andet end det, må dog tilstå jeg er lidt spændt på hvordan maven opfører sig når jeg er færdig med "kuren", for ind i mellem føler jeg, at medicinen bare dæmper symptomerne, men nu får vi se, hvis det ikke virker er der vel ikke andet for end en videre udredning - hvor jeg hader tanken om en gastroskopi... Vil dog prøve ikke at tage sorgerne på forskud.

16 kommentarer:

  1. Føj, jeg kunne også finde på mange krumspring for at undgå gastroskopi, det overgåes vist kun af rektroskopi :-(
    Lækker poncho.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sigrid, jeg har heldigvis ikke prøvet nogen af delene endnu og håber selvfølgelig heller ikke det bliver nødvendigt.

      Slet
  2. Uh, hvor er jeg da ked af at du har det så skidt; sikke da en omgang. Jeg håber det bedste for dig, og krydser fingre for at du slipper for gastroskopi.
    Hvor er ponchoen flot; ikke så underligt at Louise blev glad for den.
    Jeg havde egentlig også overvejet en tur til uldfestival, men der gik et eller andet galt; af sted kom jeg i hvert fald ikke... Men lækre sager, du har købt dig; go' fornøjelse med projekterne - og rigtig go' bedring herfra... ;)

    Kh Britta

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Britta. Ærgerligt du ikke kom af sted til Saltum, men mon ikke der bliver uldfestival igen til næste år:-)

      Slet
  3. Puha, det lyder ikke alt for hyggeligt med det maveonde. Krydser fingre for at alt gaar godt. Hold du bare pauser fra nettet. Det bliver vi alle sammen noedt til engang imellem, og det er aldrig helt nemt at "komme tilbage" igen. Man skal ligesom ind i blogrytmen hihi. Saa bare rolig hihi, vi er her endnu.
    Skoent at se hvor glad hun blev for den laekre poncho.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lin. Det lyder dejligt at flere stadig læser med også du:-) Tak!

      Slet
  4. Kære Charlotte
    Uhhhh! hvor jeg føler med dig, den tur har jeg også været igennem - for min 10 år siden, men jeg kan godt huske det ;-)
    Råd kan man få nok af rundt omkring, så det vil jeg ikke give .... men et lille hint om at tage kontakt til en diætist, så du kan få en mere basedannende kost, der ikke trigger mavesyren her i starten, og som senere er afbalanceret ... det har hjulpet her i huset ... og hvis jeg skulle få lyst til at "glemme" det, så straffes jeg straks ... ergo ingen sodavand i stride mængder osv...
    Jeg har også, og gør det igen, drukket FLP Aloe Vera, og den kan virkelig holde min mave i skak, så jeg tager det gladeligt for at slippe for smerter :-D
    Men ikke mindst så har både psyken og nattesøvnen jo også stor indflydelse - nogen kan tåle meget, andre ikke - men det ved du jo nok, med den arbejdsbaggrund du har :-D.
    Du ønskes god bedring, og jeg siger tak for at få lov til at kigge med hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisette.

      Tak og velkommen her og tak for du læser med:-)

      Jeg har faktsik netop i dag fået pakke fra FLP og er opstartet med at drikke Aloe Vera igen. Har selv forhandlerlicens, selv om jeg ikke er aktiv forhandler længere. Tidligere, da jeg fik min Aloe Vera gel havde jeg aldrig problemer med maven, så nu måtte jeg igang igen, nu håber jeg det hjælper, men mon ikke det gør.

      Tak for hintet med diætisten, det var måske værd at forsøge.

      Slet
  5. Rigtig god bedring med maven, Charlotte - det lyder meget ubehageligt, hvad du har været igennem.
    Hvor blev Louises poncho flot! jeg kan godt forstå, hun blev glad :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Madame.

      Sygdom er aldrig rart.

      Slet
  6. Stakkels dig. Håber, det går i ro.
    Super flot poncho - garnet ser altså ualmindeligt lækkert ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, jeg har aldrig før strikket i mere lækkert og blødt garn, overvejer faktsik om jeg ikke skal lave en til mig selv også:-)

      Slet
  7. Dejligt med sådan en strikkeveninde som dig. Ponchoen er blevet rigtig flot. God bedring til dig, jeg ville nok foretrække at få en henvisning til en gastroskopi, så du kunne blive ordentlig udredt, men sådan er vi jo så forskellige :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, heldigvis er maven i bedring, så gastroskopien er udsat, men bliver der problemer igen, så må jeg hellere bide i det sure æble, bare for at være på den sikre side:-)

      Slet
  8. Hej du - ihhh sikke fine billeder - er så glad for den, den har allerede været i brug:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig Louise, der har også været koldt den sidste uges tid:-)

      Slet