torsdag den 26. april 2012

En symfoni af blødhed

Det var hvad posten kom med i går. Jeg nåede lige at få slået op og strikket lidt på ponchoen til Louise. Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde tidligere har strikket med så blødt garn. Jeg bestilte det lige her, for der var tilbud på garnet og selv om jeg ikke skal betale det selv, så gør det jo ikke noget lige at se sig for. Det er en af de ting jeg er vild med ved Dropsgarn. Går man ind på hjemmesiden, kan man få så mange fif og tips, både til alternativer til det oprindelige garn og til f.eks. hvor man kan gøre en god handel. Dét er bare super. Jeg valgte det garn der er foreslået i opskriften. Symphony som består af 65% merino uld og 35% polyamid og så Alpaca 100% (pure). Louise har selv valgt farven og det er en ualmindelig smuk grå farve. Det ender vist med jeg måske må lave en til mig selv også, så lækker som den bliver.

tirsdag den 24. april 2012

Syslerier

Der kom en pakke for noget tid siden. Jeg har ikke haft tid til at få kigget nærmere på den, men mon ikke det kommer.

Jeg har været i gang hele sidste uge. Det skulle forestille at være en friuge, men tirsdag var jeg til undervisning på afdelingen. Først i et nyt planlægningssystem af vores arbejdstid vi snart skal til at anvende og derefter respiratorundervisning for superbrugere.

Torsdag var jeg på studiedag på vores børnekræftafdeling. En ualmindeligt spændende og travl travl dag. Jeg var SÅ træt da jeg kom hjem. Fredag endte med at jeg blev overtalt til at tage en ekstra vagt på min egen afdeling, vi har så utrolig travlt for tiden.

Faktisk havde jeg slet ikke tid, for Anders fyldte år i weekenden og vi skulle have gæster. Lørdag til spisning og søndag både til morgenkaffe og eftermiddags varm kakao, boller og lagkage, næsten en fast tradition, da Anders elsker lagkage. Og fik man taget billede af den inden den blev fortæret - hov nej, det glemte man. Men jeg kan godt afsløre at mine lagkager bestemt ikke ligner Sabrinas kager. Men den smagte godt.

Nu er det arbejdsuge igen, jeg er heldig denne gang, for jeg skal først møde ind i morgen og så kun have 5 vagter - mon ikke jeg lige klarer det.

Nå men tilbage til syslerierne, for de skulle gerne ende ud i noget i denne retning eller som den nedenfor viste, som jeg har foræret til Charlotte. Desværre har jeg dog ikke flere turkiser, jeg kan bruge, men fandt nogle fine glassten, jeg er sikker på går an.

Der er bare lige det der med tiden, for jeg har jo lovet Louise at strikke en poncho og garnet blev bestilt i går, så når det kommer må den nødvendigvis få førsteprioritet. Hun skal jo ikke vente alt for længe på at tage den i brug.

Ja, der er bestemt ikke fare for at jeg kommer til at kede mig - aldrig! Det har jeg slet ikke tid til :-)

onsdag den 18. april 2012

En god byttehandel

Hvad er i grunden er god byttehandel? Det må så absolut være når begge parter føler de får noget ud af "handlen" ikk'?

Louise har lovet at lære mig yoga. Hun vil endda lave et personligt yogaprogram til mig, jeg selv kan lave hjemme. Det er helt fantastisk, jeg kan næsten ikke vente.

Hvad har det nu lige med byttehandler at gøre? Jo, jeg har lovet Louise at strikke en poncho til hende til gengæld. Det må absolut være en god byttehandel for Louise ønsker sig rigtig meget en hjemmestrikket poncho og det kan jeg præstere og jeg vil så vildt gerne lære yoga og det kan Louise så tilgengæld lære mig. Er det ikke skønt?

Jeg har tænkt over det med bytteriet siden jeg læste dette indlæg. Først på ugen blev forespørgslen og tilbudet sendt og Louise er gået med på idéen.

Mens jeg går og venter på Louise finder ud af hvilken poncho hun gerne vil have strikket, er jeg i gang med denne her.


Den strikkes i to stykker og er startet fra det ene ærme. Jeg købte garn til den en gang sidste år, en af de gange jeg var i Norge og det er jo egentlig mest en efterårsting, men jeg måtte i gang med et eller andet også mens jeg ventede på bladet fra Bebiane. Nu kommer det hele nok lidt på hold, mens der skal strikkes poncho, men pyt med det, for jeg skal jo lære yoga. Så kan projekterne til mig selv godt vente lidt.

tirsdag den 17. april 2012

Jeg er så heldig

Bebiane så min efterlysning og nu er jeg et strikkeblad rigere. Det er SÅ dejligt, jeg har nemlig, som så mange andre, lidt garn liggende og hurra for Ravelry, for her kan man finde mulige modeller til det garn man har liggende, hvis man er heldig. Det er jeg, så lige straks skal jeg i gang med denne her. Samme dag jeg modtog Cotone fra Bebiane kom også et andet strikkeblad med posten. Jeg har bestilt Verena fordi der er rigtig mange fantastiske strikkerier i det. Nogle af dem kan ses her. Så nu er der vist ikke nogen undskyldning for at komme i gang.

mandag den 16. april 2012

Endelig fri

Efter en arbejdsuge med 7 vagter kan jeg endelig nyde en friuge igen. Ugen blev sluttet af med et kursus ved Irene Jarnved. En ren guru i hundeverdenen. Hun er hunde adfærdsbehandler/træner og har skrevet flere bøger om emnet. Hun er fantastisk dygtig.

Det var rigtig spændende, men en lang dag. Jeg kørte hjemmefra kl. 8.30.  En time og 20 minutters kørsel til Århus, hvor kurset skulle afholdes, så direkte hjem og på job til kl. 23.15, så var ugen ligesom afsluttet. Godt jeg ikke har planer for dagen i dag.

lørdag den 14. april 2012

God tur

Så er ældste sønnen sendt af sted til London. Jeg er sikker på han får en skøn tur, for han var fuld af glæde og forventning. På banegården skulle han lige følges ned i tunnellen og vises op på perron 3. Halvejs oppe på perronen vendte han sig mod mig og sagde: "Mor, nu tror jeg godt jeg selv kan finde vej, du kan godt bare gå nu". Sådan, venligt men bestemt. Ok, tag den mor, jeg er ikke et lille barn længere og du må altså lære at give slip. Ja, ja, det er jo dejligt han kan og vil, det bør jeg vel i grunden glæde mig over. Men hold nu op, hvor er det svært.

Der er bagt pizzasnegle og boller til madpakken, og med 15 pizzasnegle og 10 boller skulle han nok kunne komme et pænt stykke til London uden at være nødt til at betale i dyre domme for at købe mad i tog og på færge. Jo han ved godt hvor man kan spare og han har sat pris på at mor kunne overtales til at bage.

torsdag den 12. april 2012

Som jeg dog fryder mig

Nu må vi jo så bare se om det varer ved. Før jeg fik børn ønskede jeg i mit stille sind, at jeg fik en pige. En jeg kunne lege med dukker med og en jeg kunne pynte. Sådan er det jo så bare ikke lige gået. Fire drenge er det blevet til og ikke én af dem ville jeg bytte væk for en pige. Og nej vi skal ikke prøve igen, der er lukket og slukket for flere børn, nu må vi vente og håbe på søde svigerdøtre. Mit "pynte-gen" bliver derfor mest brugt på mig selv, for man kan jo ikke pynte en dreng... Eller kan man?




Faktisk har tiden lært mig, at drenge godt kan pyntes. Mine drenge har altid fået skjorte på når vi skulle i byen f.eks. til fødselsdag eller andet, da de var små. Efterhånden som de er blevet ældre, er de selv begyndt at skifte til skjorte, når vi skal noget og faktisk bruger de også ofte skjorte til hverdag. Jeg synes drenge ser velklædte ud i skjorte. Det kan de selvfølgelig også godt i andet, men jeg kan li' skjorten. Bortset fra når de skal stryges... Nå, men vi ved jo godt, mange af os, at det absolut ikke er sikkert at teenage drenge er enige med mor, når det kommer til tøjsmag . Så meget desto mere frydede det mig i går, da ældste sønnen havde været med far på handlen. Han rejser til London med skolen på lørdag og havde brug for lidt nyt, eftersom han vokser med raketfart. Hvad mon han selv havde valgt skulle med i kufferten? To nye skjorter.


I morges kom han glad og viste frem. "Mor, har du set hvad far og jeg købte i går? Er de ikke bare seje?" Og jo, moren synes de er vildt seje og jeg fryder mig, lige så længe jag kan. Så gør det jo ikke noget at favoritlæreren, som skal med til London bliver kaldt skjorteMichael og er vildt populær blandt de ældste elever. Om det er ham, Anders spejler sig lidt i, eller om lidt af det skyldes tøjvalget i opvæksten, det er for så vidt hip som hap. Skjorterne - de kommer i hvert fald med til London :-)

onsdag den 4. april 2012

Tunge som bly

Det er mine ben jeg taler om. Jeg fik mig forvildet ud på en løbetur i går og det var faktisk rigtig dejligt, men hold nu op, hvor mine ben tunge i dag. For to år siden var jeg kommet godt i gang med at løbe og jeg deltog faktisk også i et enkelt kvindeløb, men desværre var jeg ikke i stand til at holde motivationen og stoppede igen. Sidste forår forsøgte jeg igen at starte op, men mit ene knæ var ikke helt enig og jeg stoppede inden jeg kom ordentligt i gang. Nu har en genbo flere gange prikket til mig. Hendes mand har overtalt Palle og han har været af sted nogle gange nu. De er flere der mødes og løber sammen. I går lykkedes det dem så at overtale mig. Jeg vidste godt at jeg ikke ville kunne løbe den korte tur på ca. 3 km som nogle af kvinderne løb, men jeg fik at vide hvilken vej ruten var og af sted det gik. Det lykkedes mig at komme hele vejen med en kombination af løb og gang jeg var faktisk helt stolt af mig selv, og jeg har ikke ondt i knæet endnu. Så langt så godt, nu må vi så bare se om jeg kan være lidt mere vedholdende og faktisk komme ud igen, når ømheden i benene har fortaget sig.

mandag den 2. april 2012

Det er vist ikke for sent endnu

Jeg er altid i rigtig god tid når der skal pyntes til jul, så jeg har god tid til at nyde julepynten. Sådan er det bare sjovt nok aldrig med påsken. Jeg synes faktisk at det er rigtig hyggeligt med påskepynt også, og jeg har flere fine ting, jeg glæder mig over at finde frem. Jeg får det bare aldrig rigtig gjort så tidligt, at jeg har god tid til at nyde det. Nu har jeg jo selvfølgelig været på arbejdet hele sidste uge og havde derfor ikke så meget tid, men jeg er så heldig at have fri nu og resten af ugen, bortset fra et lille byt i weekenden, så jeg må vist hellere få lidt sat frem inden det ender med at blive for sent.

Pynter du også til påske?